Meddelelse 002
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2017) 02410
Direktiv (EU) 2015/1535
Oversættelse af meddelelsen 001
Notifikation: 2017/0435/CZ
No abre el plazo - Nezahajuje odklady - Fristerne indledes ikke - Kein Fristbeginn - Viivituste perioodi ei avata - Καμμία έναρξη προθεσμίας - Does not open the delays - N'ouvre pas de délais - Non fa decorrere la mora - Neietekmē atlikšanu - Atidėjimai nepradedami - Nem nyitja meg a késéseket - Ma’ jiftaħx il-perijodi ta’ dawmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Neotvorí oneskorenia - Ne uvaja zamud - Määräaika ei ala tästä - Inleder ingen frist - Не се предвижда период на прекъсване - Nu deschide perioadele de stagnare - Nu deschide perioadele de stagnare.
(MSG: 201702410.DA)
1. MSG 002 IND 2017 0435 CZ DA 11-09-2017 CZ NOTIF
2. CZ
3A. Úřad pro technickou normalizaci, metrologii a státní zkušebnictví
Biskupský dvůr 1148/5, 110 00 Praha 1
tel: +420 221 802 212
fax: +420 221 802 440
e-mail: eu9834@unmz.cz
3B. Ministerstvo životního prostředí, odbor legislativní
Vršovická 1442/65
Praha 10, 100 10
Tel: +420 267 122 137
E-mail: petra.hlavackova@mzp.cz
4. 2017/0435/CZ - S30E
5. Udkast til dekret om ændring af gennemførelsesdekret nr. 415/2012 om tilladte forureningsniveauer og detektion heraf samt om gennemførelse af visse andre bestemmelser i lov om luftbeskyttelse, som ændret
6. Stationære kilder til luftforurening
Brændstoffer
7. -
8. Udkastet ændrer gennemførelsesdekret nr. 415/2012 om tilladte forureningsniveauer og detektion heraf samt om gennemførelse af visse andre bestemmelser i lov om luftbeskyttelse, som ændret.
I dette gennemførelsesdekret fastsættes:
1) emissionsgrænseværdier og tekniske driftsbetingelser for udvalgte stationære kilder til luftforurening
2) midlerne, hyppigheden og metoderne til detektion af luftforurening og visse områder relateret hertil
3) krav til produkter og stoffer, der indeholder organiske opløsningsmidler
4) krav til kvaliteten af brændstoffer til stationære kilder til luftforurening
5) indholdet af udvalgte obligatoriske dokumenter (driftsregistreringer, resumé af driftsregistreringer, driftsregler, ekspertudtalelser, spredningsundersøgelser, enkeltstående måleprotokoller).
Nøgleord: Stationære kilder til luftforurening, brændstoffer
9. Udkastet indeholder en hel række af delvise ændringer.
i. Der tilføjes en metode til fastsættelse af værdierne for lugtende stoffer (som følge af ændringen af lov om luftbeskyttelse).
ii. Lister over stationære kilder og/eller aktiviteter i bilagene til gennemførelsesdekretet ændres i overensstemmelse med ændringerne gennemført for visse kategorier af kilder anført i bilag 2 til loven.
iii. De nærmere detaljer i dokumentet vedrørende inspektion af den tekniske tilstand og driften af stationære fastbrændselskilder med en nominel indfyret termisk effekt på mellem 10 og 300 kW, og som anvendes som en kilde til opvarmning af varmt vand i et fjernvarmesystem, fastsættes.
iv. En anden årsag til ændringen af gennemførelsesdekretet er gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCPD-direktivet).
v. Visse krav til kvaliteten af kul, der er beregnet til forbrænding i små stationære kilder, tilføjes.
Udkastet indeholder ingen henvisninger til nationale tekniske standarder, tekniske dokumenter eller virksomhedsstandarder eller til europæiske standarder, harmoniserede standarder eller internationale standarder eller anbefalinger.
Udkastet indeholder henvisninger til følgende EU-lovgivning:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).
Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/33/EF af 6. juli 2005 om ændring af direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer.
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer.
Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Rådets direktiv 87/217/EØF af 19. marts 1987 om forebyggelse af miljøforurening med asbest.
Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophør.
Kommissionens direktiv 2014/99/EU af 21. oktober 2014 om ændring af direktiv 2009/126/EF om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer med henblik på den tekniske udvikling.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg.
10. Henvisning(er) til grundtekst(er): lov nr. 201/2012 om luftbeskyttelse, som ændret.
Grundteksterne blev indgivet under en tidligere notifikation: 2011/0056/CZ.
11. Nej
12. -
13. Nej
14. Nej
15. Ja
16. TBT-aspekt
Nej, udkastet er hverken en teknisk forskrift eller en procedure for overensstemmelsesvurdering.
Nej, udkastet har ikke nogen mærkbar effekt på den internationale handel.
SPS-aspekt
Nej, udkastet har ikke nogen mærkbar effekt på den internationale handel.
Nej, udkastet er ikke en sundhedsmæssig eller plantesundhedsmæssig foranstaltning.
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
Fax: +32 229 98043
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu