Proceduren blev oprettet i 1983 med Rådets direktiv 83/189/EØF. Proceduren blev kodificeret første gang ved direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 og ændret ved direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, primært for at udvide anvendelsesområdet til informationssamfundets tjenester. Proceduren blev senest kodificeret for anden gang ved direktiv (EU) 2015/1535.
2015/1535-notifikationsproceduren giver Kommissionen og EU's medlemsstater mulighed for at gennemgå de tekniske forskrifter, som medlemsstater agter at indføre for produkter (fra industri, landbrug og fiskeri) og informationssamfundets tjenester, før deres vedtagelse. Målet er at sikre, at teksterne er kompatible med EU-lovgivning og principperne for det indre marked. Dette gælder på forenklet vis for medlemsstaterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som har underskrevet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) samt Schweiz og Tyrkiet.
De væsentligste fordele ved proceduren er, at den:
- giver mulighed for at identificere ny hindringer for det indre marked, før de har nogen negative indvirkninger
- giver mulighed for at identificere protektionistiske foranstaltninger
- giver medlemsstater mulighed for at vurdere kompatibiliteten af notificerede udkast med EU-lovgivning
- muliggør en effektiv dialog mellem medlemsstater og Kommissionen om vurdering af de notificerede udkast
- giver erhvervsdrivende mulighed for at blive hørt og for at tilpasse deres aktiviteter til kommende tekniske forskrifter i god tid. Denne kontrolret bruges i stort omfang af erhvervsdrivende, hvilket hjælper Kommissionen og nationale myndigheder med at identificere eventuelle handelshindringer
- giver mulighed for at identificere behov for harmonisering på EU-niveau.