Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2024) 0446
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2024/0086/DK
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20240446.DA
1. MSG 001 IND 2024 0086 DK DA 19-02-2024 DK NOTIF
2. Denmark
3A. Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
+45 35 29 10 00
notifikationer@erst.dk
3B. Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Enheden for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin
Kontakperson: Anne Marie Wegersleff Hansen
4. 2024/0086/DK - C00A - Landbrug, fiskeri og fødevarer
5. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning.
6. Den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Dyrevelfærdsmærket) er en statslig mærkningsordning, der har til formål at skabe markedsdrevne forbedringer af dyrevelfærden for så mange dyr som muligt.
7.
8. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning indeholder kriterier, som de besætninger og virksomheder, der har tilmeldt sig ordningen hos Fødevarestyrelsen, skal overholde, for at deres produkter må mærkes med Dyrevelfærdsmærket. Ordningen omfatter grise-, slagtekyllinge- og kvægbesætninger samt virksomheder, der eksempelvis slagter, forarbejder eller sælger produkter fra disse besætninger.
Den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Dyrevelfærdsmærket) er en statslig mærkningsordning, der har til formål at skabe markedsdrevne forbedringer af dyrevelfærden for så mange dyr som muligt. Ordningen har eksisteret siden 2017.
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning indeholder kriterier, som de besætninger og virksomheder, der har tilmeldt sig ordningen hos Fødevarestyrelsen, skal overholde, for at deres produkter må mærkes med Dyrevelfærds-mærket. Kravene til de besætninger, der er tilmeldt ordningen, er videregående i forhold til de generelle dyrevelfærdsmæssige krav til grise-, slagtekyllinge- og kvægbesætninger.
Dyrevelfærdsmærket indeholder i dag ét sæt kriterier for kvægbesætninger, der producerer mælk, og ét sæt kriterier for kvægbesætninger, der producerer kød. Disse er nu skrevet sammen til ét sæt fælles kriterier for alle kvægbesætninger under mærket. Sammenskrivningen har medført en justering af nogle af kriterierne for kvægbesætninger.
Der foretages med bekendtgørelsesændringen justering af arealkravene for kvæg opstaldet i fællesboks, så kravene til besætninger, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, fortsat er videregående i forhold til de generelle krav til kvægbesætninger.
Herudover indføres der grænseværdier for tilladt dødelighed blandt køer og kalve i de kvægbesætninger, der ønsker at være tilmeldt mærket. Grænseværdierne for dødelighed vil først finde anvendelse fra den 1. juli 2026.
For alle kvægbesætninger på niveau 3 vil der fremover gælde et krav om ko-kalvtid på 24 timer efter kælvning samt et krav om mælkefordring via patte eller patte-spand i de første 12 uger af kalvens levetid.
Desuden indføres et krav for kvægbesætninger på niveau 1 om, at kalve og ungdyr skal opstaldes i grupper på to eller flere dyr, der er ensartede i alder og vægt, med-mindre de holdes sammen med deres mor eller en ”ammetante”.
For kvægbesætninger på henholdsvis niveau 2 og 3 sammenskrives de gældende krav om dyrenes adgang til ude- og græsareal. På niveau 2 er slagtedyr undtaget fra kravet om adgang til ude- og græsareal. Udgangspunktet på niveau 3 er, at kvæg over fire måneder skal have adgang til græsareal i sommerhalvåret.
Endvidere indføres et krav om, at malkekvæg skal have levet mindst tre måneder under Dyrevelfærdsmærket, førend de kan levere mælk under mærket.
9. Den aktuelle ændring af bekendtgørelsen er en konsekvens af, at en række overgangsordninger fastsat i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg udløber (bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020). Efter udløbet af overgangsordningerne vil der på en række punkter være sammenfald mellem de generelle krav til kvægbesætninger og kravene under Dyrevelfærdsmærket.
Bekendtgørelsesændringen skal sikre, at kriterierne for kvægbesætninger under Dyrevelfærdsmærket stadig er videregående i forhold til de generelle krav for kvægbesætninger og dermed fortsat er medvirkende til at skabe bedre dyrevelfærd.
Der foretages ikke indholdsmæssige ændringer i de kriterier, der gælder for slagtekyllinge- og grisebesætninger.
Der er alene tale om enkelte, afgrænsede ændringer i kriterierne for kvægbesætninger, samt revision af mere teknisk og administrativ karakter.
10. Henvisninger i grundteksten: 2019/0424/DK
Grundtekster er fremsendt inden for rammerne af en tidligere notifikation:
2019/0424/DK
11. Nej
12.
13. Nej
14. Nej
15. Nej
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu