Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2026) 3123
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2026/0595/DK
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20263123.DA
1. Notifikationsmeddelelse: MSG 001 IND 2026 0595 DK DA 03-11-2026 DK NOTIF
2. Land: Denmark
3A. Ansvarlig afdeling: Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
+45 35 29 10 00
notifikationer@erst.dk
3B. Udstedende afdeling: Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
+45 33 92 52 00
digst@digst.dk
4. Produkter/tjenester 2026/0595/DK - SERV60 - Internettjenester
5. Titel: Udkast til forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester
6. Produkt-/serviceoplysninger: Digitale tjenester, der er omfattet af artikel 2, nr. 7, eller artikel 2, nr. 8, i forordning 2022/1925, artikel 33 i forordning 2022/2065 og tjenester, som tilgås ved oprettelse af brugerprofil med login. Undtaget: tjenester målrettet faglig udvikling.
7. Anmeldelse i henhold til en anden EU-lov:
8. Sammenfatning: Med lovforslaget foreslås det at indføre en aldersgrænse i Danmark for børn og unges adgang til visse digitale tjenester, herunder sociale medier. I henhold til lovforslaget vil det således være forbudt for børn og unge under 15 år at tilgå de omfattede digitale tjenester.
At børn og unge ikke længere må tilgå visse digitale tjenester, vil indebære, at de ikke må oprette og have en brugerprofil med login på tjenesterne, der giver dem adgang til at udnytte funktionerne og tilgå det indhold, som vil være tilgængeligt, når man har en brugerprofil med login på de omfattede tjenester. Det vil også indebære, at børn og unge under 15 år, som i forvejen har en brugerprofil på tidspunktet, hvor lovforslaget træder i kraft, ikke længere må tilgå denne.
Lovforslagets anvendelsesområde er afgrænset til at omfatte de digitale tjenester, som kan være forbundet med risici for børn og unge, f.eks. i form af afhængighedsskabende design samt ulovligt eller skadeligt indhold, og som kan medføre samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkning fra dem, som mindre tjenester medfører. Afgrænsningen tager afsæt i følgende tre kumulative kriterier: 1) Tjenesten er enten en ”social onlinenetværkstjeneste” eller en ”videodelingsplatformstjeneste” i overensstemmelse med artikel 2, nr. 7, eller nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925. 2) Tjenesten er udpeget af Europa-Kommissionen som en meget stor onlineplatform, jf. artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065. 3) Tjenesten tilgås ved oprettelse af en brugerprofil med login. Forbuddet i lovforslaget vil udelukkende gælde for de digitale tjenester, som opfylder alle tre kriterier.
Digitale tjenester, der udelukkende eller primært har til formål at gøre det muligt for brugere at deltage i professionel netværksdannelse eller faglig udvikling, er ikke omfattet af lovforslaget.
Den foreslåede ordning vil indebære, at det er børn og unge, som vil være lovens pligtsubjekter. Udkastet til lovforslag indeholder imidlertid ikke håndhævelses- eller sanktionsbestemmelser. Hverken børn, unge eller deres forældre vil blive straffet med bøde el.lign. for at overtræde den foreslåede aldersgrænse i lovforslaget. Den foreslåede ordning vil i stedet skulle være adfærdsregulerende og normerende for, hvornår det i samfundet fremadrettet anses for at være almindeligt at give børn og unge mulighed for at tilgå visse digitale tjenester.
Lovforslaget forventes at ville få den afledte effekt, at omfattede digitale tjenester vil skulle indføre effektiv alderskontrol for at efterleve deres forpligtelser efter artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester - DSA) og Kommissionens retningslinjer om foranstaltninger til at sikre et højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige online i henhold til artikel 28, stk. 4, i DSA (C/2025/5519).
Tilsynet med, om de digitale tjenester overholder reglerne i DSA varetages af den medlemsstat, hvor tjenesten er etableret eller har udpeget en retlig repræsentant, eller af Europa-Kommissionen. Digitaliseringsstyrelsen vil i sin funktion som koordinator for digitale tjenester i Danmark efter behov samarbejde med Europa-Kommissionen eller tilsynsmyndigheden, hvor tjenesten er etableret eller har udpeget retlig repræsentant, herunder ved at bidrage med data om potentielle overtrædelser af forordningen om digitale tjenester.
9. Kort begrundelse: Det mål af legitim offentlig interesse, der forfølges med udkastet til lovforslag, er at beskytte børn og unge bedre i en digital virkelighed. Den 7. november 2025 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om digital børnebeskyttelse. Det politiske grundlag af 2. juni 2026 for den nuværende regering skærper aftalen om digital børnebeskyttelse, som blev genbekræftet i september 2026 af regeringspartierne (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre) samt Det Konservative Folkeparti og Venstre. Lovforslaget udmønter den genbekræftede politiske aftale. Når der sigtes mod en national aldersgrænse på 15 år, er det for at sende et klart signal om, at visse digitale tjenester ikke bør være en del af barndommen.
Lovforslaget har således til formål at udskyde børns debut på visse digitale tjenester og samtidig beskytte børn og unge i den digitale verden mod potentielt skadelige digitale tjenester. Visse digitale tjenester er blevet forbundet med dokumenterede risici, herunder afhængighedsskabende og manipulerende designs, digitale krænkelser, eksponering af kommercielt, skadeligt og ulovligt indhold.
Lovforslaget understøtter centrale og overordnede principper og rettigheder i FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen), herunder artikel 3 om at barnets bedste skal komme i første række, artikel 16 om, at intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv, samt artiklerne 34 og 36 om beskyttelse af barnet mod alle former for udnyttelse der på nogen måde kan skade barnet.
Lovforslaget finder sin begrundelse i, at visse digitale tjenester indeholder dokumenterede risici, som kan sætte børn og unge i en særlig sårbar situation. På denne baggrund anses et forbud mod adgang til visse digitale tjenester for børn og unge under 15 år som et nødvendigt middel til at beskytte børn og unge i Danmark i overensstemmelse med barnets bedste.
9a. Foranstaltningens egnethed til at nå det tilstræbte mål: I Danmark bliver børn stadigt yngre, når de får en smartphone. Langt de fleste børn får en social medieprofil, før de fylder 13 år. Rapporten ”Børns første skærme” fra det danske, nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE), som er gennemført for Red Barnet, og som blev offentliggjort den 24. februar 2026, viser, at gennemsnitsalderen for et barns første egen enhed i form af en tablet er 5,2 år, for en smartphone 8,1 år og for en computer 8,2 år. Det fremgår af rapporten ”Børns liv med sociale medier”, som er udarbejdet af Børns Vilkår og offentliggjort den 16. maj 2024, at 94 % af børn i 12-års-alderen har en profil på et socialt medie. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i februar 2025 af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger 8-25-årige i gennemsnit 2 timer og 40 minutter dagligt på digitale tjenester. En anden undersøgelse offentliggjort i februar 2025 af Medierådet for børn og unge og Center for sociale medier, tech og demokrati viser desuden, at 89 % af unge i alderen 13-17 år bruger tid på Snapchat, 77 % bruger tid på YouTube, 76 % bruger tid på Instagram, 74 % bruger tid på TikTok og 49 % bruger tid på Facebook.
Digitale tjenester fylder således i dag meget i børn og unges liv, og det sker i en fase af livet, hvor de endnu ikke har fuldt udviklede evner til at håndtere presset, de sociale mekanismer og det kommercielle indhold, de møder online. Sociale medier udnytter i dag funktioner og designtiltag som ”streaks” og notifikationsmønstre, der skaber afhængighed og fastholder børn og unge i en konstant tilstedeværelse online. For mange børn og unge er det svært at ”logge af”, da det ofte svarer til at melde sig ud af fællesskabet. Derudover eksponeres mange børn og unge for skadeligt, ekstremt eller hadefuldt indhold. Det sker også, uden at de selv opsøger det. Algoritmerne forstærker det, der vækker stærke følelser, og skelner ikke mellem det oplysende og det skadelige. Det gør det digitale miljø uforudsigeligt og i nogle tilfælde farligt for børn og unge at færdes i.
Der er en bevægelse i gang hos både børn, unge, forældre og i det danske samfund generelt. Over halvdelen af de danske unge synes selv, at de bruger for meget tid på digitale tjenester. Forældrene ønsker mere viden, men har svært ved at finde råd og vejledning til at sætte rammer for og håndtere dilemmaer om deres børns digitale liv. En del af løsningen for at sikre, at børn og unge fremadrettet beskyttes bedre i den digitale verden, vil være, at der indføres en aldersgrænse for børn og unges adgang til de digitale tjenester, hvor børn og unge er mest udsatte.
9b. Nødvendighed: Børn og unge i dag kan ofte frit tilgå ikke-alderssvarende indhold på diverse digitale tjenester, selvom indholdet ikke nødvendigvis er rettet mod børn og unge. Det sker, selvom de fleste digitale tjenester formelt i deres vilkår og betingelser har angivet en aldersgrænse på 13 år. Det fremgår af den i pkt. 9.a nævnte rapport fra Børns Vilkår offentliggjort den 16. maj 2024, at 94 % af børn i 12-års-alderen har en profil på et socialt medie. Den foreslåede ordning vil medføre, at børn og unge under 15 år ikke længere lovligt vil kunne tilgå de digitale tjenester, som er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Afgrænsningen af anvendelsesområdet har til formål at forbyde børn og unge at tilgå de digitale tjenester, som kan være forbundet med risici for børn og unge, f.eks. i form af afhængighedsskabende design samt ulovligt eller skadeligt indhold, og som kan medføre samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkning fra dem, som mindre tjenester medfører. Anvendelsesområdet foreslås på den baggrund afgrænset med afsæt i tre kumulative kriterier. Forbuddet i lovforslaget vil udelukkende gælde for de digitale tjenester, som opfylder alle tre kriterier. De tre kriterier er: 1) Tjenesten er enten en ”social onlinenetværkstjeneste” eller en ”videodelingsplatformstjeneste” i overensstemmelse med artikel 2, nr. 7, eller artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925. 2) Tjenesten er udpeget af Europa-Kommissionen som en meget stor onlineplatform, jf. artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065. 3) Tjenesten tilgås ved oprettelse af en brugerprofil med login.
Nogle digitale tjenester kan enten helt eller delvist tilgås uden login. Efter den foreslåede ordning vil det være forbudt for børn og unge at tilgå den del af den digitale tjeneste, som vil skulle tilgås ved oprettelse af en brugerprofil med login. Forbuddet vil derimod ikke omfatte den del af en digital tjeneste, der kan tilgås uden forudgående oprettelse af en brugerprofil med login.
Digitale tjenester, der udelukkende eller primært har til formål at gøre det muligt for brugere at deltage i professionel netværksdannelse eller faglig udvikling, er undtaget fra lovens anvendelsesområde.
9c. Uforholdsmæssig stor byrde i forhold til det tilstræbte mål: Efter lovforslaget vil det være forbudt for børn og unge under 15 år at tilgå visse digitale tjenester. Det er således barnet eller den unge, der vil være lovens pligtsubjekter. Det betyder, at det vil være barnets eller den unges eget ansvar at sikre, at forbuddet efterleves i praksis, så barnet eller den unge ikke tilgår de digitale tjenester, som vil være omfattet af lovens anvendelsesområde. Den foreslåede ordning vil ikke være strafsanktioneret. Hvis et barn eller en ung ikke efterkommer lovens bestemmelser, vil hverken barnet, den unge eller fx forældrene blive straffet. Hensigten med den foreslåede ordning vil i stedet være, at bestemmelserne vil skulle anses som adfærdsregulerende og normerende for, hvornår det i samfundet fremadrettet anses for at være almindeligt at give børn og unge mulighed for at tilgå visse digitale tjenester.
En afledt effekt af lovforslaget vil forventeligt være, at udbydere af de omfattede digitale tjenester for at efterleve deres forpligtelser efter artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 vil skulle iagttage den nationale aldersgrænse på 15 år, der følger af lovforslaget, ved at anvende alderskontrol, med henblik på at sikre at aldersgrænsen efterleves.
Europa-Kommissionen fremsatte den 17. september 2026 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU KIDS Act – ”EU Keeping Internet Digital Spaces Accountable and Trustworthy”, som har til formål at beskytte mindreårige mod risikable digitale tjenester og AI-systemer, opretholde det digitale indre marked og opretholde en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme og håndhævelsesstruktur for beskyttelse af mindreårige online.
Forslaget anerkender de risici, som mindreårige står over for på visse sociale onlinenetværkstjenester og videodelingsplatforme, og begrænser derfor bl.a. den selvstændige adgang for børn under 15 år til at oprette konto på disse specifikke tjenester og systemer.
Forslaget til EU KIDS Act indeholder således harmoniserende regler på det område, som det notificerede lovforslag regulerer. Hvis forslaget til EU KIDS Act vedtages, vil det formentlig indebære at reglerne, der foreslås indført med dette lovforslag, helt eller delvist skal ophæves. Konsekvenserne for lovforslaget afhænger dog af de forhandlinger om forordningsforslaget, som foregår mellem Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet og hermed af indholdet af den endeligt vedtagne forordning.
10. Henvisninger i grundteksten: Der findes ingen grundtekst
11. Påkaldelse af hasteproceduren: Nej
12. Giv venligst grunde for hasteproceduren:
13. Anmodning om fortrolighed: Nej
14. Er det en skattemæssig foranstaltning? Nej
15. Har en konsekvensanalyse? Nej
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu