Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2024) 3454
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2024/0707/NL
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20243454.DA
1. MSG 001 IND 2024 0707 NL DA 19-12-2024 NL NOTIF
2. Netherlands
3A. Ministerie van Financiën, Douane Groningen, CDIU.
3B. Wijziging van de Wet milieubeheer in verband met de invoering van een jaarverplichting circulaire polymeren, circulaire polymeereenheden en een register circulaire polymeereenheden (wetswijziging voor een Circulaireplasticnorm).
4. 2024/0707/NL - S50E - Miljøvenlige foranstaltninger
5. Ændring af miljøledelsesloven i forbindelse med indførelse af en årlig forpligtelse for cirkulære polymerer, cirkulære polymerenheder og et register over cirkulære polymerenheder (lovændring for en cirkulær plaststandard).
6. Den cirkulære plaststandard vil gælde for virksomheder i Nederlandene, der forarbejder polymerer til del- eller slutprodukter (polymerforarbejdere).
7.
8. Ministeriet for infrastruktur og vandforvaltning samarbejder med ministeriet for klima og grøn vækst om et lovforslag om en cirkulær plaststandard. Formålet med lovforslaget er at forpligte alle polymerforarbejdningsvirksomheder, der er etableret i Nederlandene, til fra den 1. januar 2027 at erstatte en minimumsprocentdel af fossile polymerer med genanvendte eller biobaserede polymerer. Selv om loven har et bredt grundlag, nemlig polymerer, uanset hvilke produkter de anvendes i, vil forpligtelsen i første omgang blive pålagt polymerer, der anvendes i plastdele og slutprodukter. Formålet med den cirkulære plaststandard er tofoldigt, nemlig: fremme af cirkularitet og reduktion af CO2-emissioner for at bidrage til de nationale klimamål, der er fastsat i klimaloven.
Det omfang, hvori cirkulære polymerer, såsom genanvendte og biobaserede polymerer, kan forarbejdes, varierer fra anvendelse til anvendelse. Andelen af cirkulære polymerer, som de enkelte polymerforarbejdere kan anvende, er derfor også forskellig. For at opnå en gennemsnitlig årlig minimumsandel af cirkulær plast i Nederlandene regulerer dette lovforslag derfor også et handelssystem, hvormed markedet som helhed skal opnå en gennemsnitlig minimumsandel af cirkulær plast. Til forarbejdning af cirkulære polymerer modtager polymerforarbejdere administrative, omsættelige cirkulære polymerenheder (CPE'er). Polymerforarbejdningsvirksomheder kan sælge disse CPE'er til andre polymerforarbejdningsvirksomheder, således at f.eks. polymerforarbejdningsvirksomheder, der forarbejder mere end det lovbestemte minimum af cirkulære polymerer, kan sælge CPE'er til polymerforarbejdningsvirksomheder, der forarbejder mindre end den obligatoriske minimumsandel af cirkulære polymerer.
Lovforslaget danner grundlag for fastsættelse af krav til cirkulære polymerer til opnåelse af CPE'er ved hjælp af en AMP. Der er fastsat bæredygtighedskrav til oprindelsen af cirkulære polymerer samt krav til forvaltning af ordninger og kædestyring. Kravene er kort forklaret nedenfor. Overholdelse af kravene skal påvises ved et certifikat fra en certificeringsordning, der er anerkendt af vores minister. Der nedsættes et udvalg, som skal rådgive vores minister om anerkendelse af certificeringsordninger. Regler om anerkendelse af certificeringsordninger vil indgå i den generelle administrative bekendtgørelse. Valget af en certificeringsordning er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions krav til fremtidige forskrifter.
Standarden er ikke en direkte hindring for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. For polymerer har oprindelsen ingen betydning i henhold til denne standard. Det er kun bæredygtighedskravene, der er vigtige. Denne standard pålægger trods alt ikke restriktioner på import eller eksport af polymerer eller plastprodukter. Der er således tale om gensidig anerkendelse: Hvis genanvendte, bæredygtige bioråmaterialer og plastdele eller færdige produkter er blevet lovligt produceret og markedsført i en anden medlemsstat, skal og vil Nederlandene godkende dem på sit område.
Artikel 9.11.1 til 9.11.6, som indsættes i miljøledelsesloven, kan indeholde tekniske forskrifter. Følgende er et kort resumé af de tekniske krav:
- Bæredygtighedskrav: for genanvendt materiale må materialet kun komme fra plastaffald (genanvendt materiale fra forbrugsleddet) og må ikke komme fra en produktionsproces (genanvendt materiale fra før forbrugsleddet). For så vidt angår bioråmaterialer vedrører kravene forebyggelse af negative indvirkninger på miljøet (med henvisning til bæredygtighedsrammen for bioråmaterialer).
- Krav til skemastyring og kædestyring: For at sikre attesternes pålidelighed vil der blive pålagt krav til ordningens forvaltning (vedrørende ordningens funktion og vedrørende certificeringsorganer, revisorer og økonomiske aktører, der arbejder for eller anvender ordningen) og kædestyring (om et sæt regler, procedurer og dokumenter, hvormed en forbindelse skabes mellem materialets kilde og det punkt i kæden, hvor der fremsættes en påstand om materialet). Der bestemmes, hvilke sporbarhedsmodeller der er tilladt).
9. Den cirkulære plaststandard er national lovgivning, der skal opfylde de cirkulære politiske mål og de klimamål, der er lovligt fastsat. Dette udgør en bydende nødvendighed af et tvingende almen hensyn: beskyttelse af miljøet. I gennemsnit kan 2,5 kg CO2-emissioner pr. kg produceret plast reduceres ved at erstatte polymerer, der er fremstillet af nye fossile råstoffer, med polymerer, der er fremstillet af genanvendte eller biologiske råmaterialer. Der udledes mindre CO2 under udvinding af råmaterialer og produktion. Der forbrændes også mindre plastik.
Generelt gælder det, at jo højere standarden er, desto større vil miljøfordelen være. Ca. 2,3 Mt polymerer forarbejdes i Nederlandene til plastdele eller slutprodukter. Det er også kendt, at der årligt forbrændes mere end 0,7 Mton plast i affaldsforbrændingsanlæg i Nederlandene. Afhængigt af standardens niveau vil udskiftningen af fossile brændstoffer med cirkulære polymerer og reduktionen i affaldsforbrændingen derfor give miljømæssige fordele. Målet er en gennemsnitlig reduktion på 0,7 Mton CO2 inden 2030.
Det tekniske krav om at forarbejde en minimumsprocentdel af genanvendte eller biobaserede polymerer er hensigtsmæssigt for at beskytte denne offentlige interesse. Dette sikrer overgangen til en cirkulær plastkæde med relativt høj sikkerhed. Kravet går heller ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte denne interesse, da der ikke er noget yderligere incitament til yderligere bæredygtighed, når den fastsatte standard er nået. Endelig er kravet det mindst restriktive middel til at nå dette mål, da markedet selv gennem handelssystemet bestemmer, hvor bæredygtigheden finder sted, og dette er også det mest omkostningseffektive.
Ovennævnte tekniske krav (se punkt 8) er nødvendige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige: De er nødvendige på grund af det store pres, som fossil plast lægger på klimaet og på grund af miljøet, knapheden på råstoffer og den sikkerhed, som genanvendelsessektoren efterspørger på mellemlang sigt. De er ikke-diskriminerende, da alle forarbejdningsvirksomheder i Nederlandene er omfattet, og der stilles de samme krav til alle forarbejdningsvirksomheder, men dette skaber ingen handelshindringer for forarbejdningsvirksomheder i EU, da import og eksport ikke er reguleret. De er også proportionelle, da standarden, samtidig med at den går forrest med hensyn til produktkrav til genanvendelse fra EU (mere om dette nedenfor), ikke vil være langt væk med hensyn til procentdele, og da virksomhederne også kan bruge handelssystemet til at overholde standarden.
Der findes ingen EU-lovgivning, der kan sammenlignes med den cirkulære plaststandard. Der findes trods alt ingen generisk europæisk lovgivning om obligatorisk forarbejdning af cirkulære råstoffer (polymerer) inden for produktionen af plast. På europæisk plan er der bebudet produktspecifikke genanvendelseskrav. Emballage vil være underlagt krav om genanvendt materiale fra 2030. De europæiske krav til genanvendelse vil i sidste ende forbedre markedet for genanvendelse ved at stimulere efterspørgslen efter produkter fremstillet af genanvendelse, men bortset fra emballage er det endnu ikke klart, hvilke produkter der vil blive omfattet af krav til genanvendelse i fremtiden. Da den cirkulære plaststandard gælder for polymerforarbejderen, vil standarden bidrage til både efterspørgslen efter genanvendt materiale og udbuddet af produkter, der indeholder genanvendt materiale. Desuden regulerer den cirkulære plaststandard ikke kun forarbejdningen af genanvendt materiale, men også af biobaserede polymerer. Der er endnu ikke bebudet krav på europæisk plan.
Som allerede forklaret i punkt 8 udgør den heller ikke en direkte hindring for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Standarden stiller yderligere krav til polymerforarbejdningsvirksomheder, der er etableret i Nederlandene. Dette giver dem mulighed for at adskille sig fra forarbejdningsvirksomheder fra andre lande på grundlag af de yderligere krav med hensyn til bæredygtighed. Standarden foregriber de annoncerede genanvendelsesforpligtelser i europæiske produktforskrifter og kan derfor også få europæiske kunder til at vælge nederlandske forarbejdningsvirksomheder hurtigere.
I Nederlandene vil efterspørgslen efter fossile polymerer falde relativt som følge af standarden. Samtidig vil efterspørgslen efter cirkulære polymerer i Nederlandene stige. Dette kan føre til en konkurrencemæssig fordel for visse virksomheder i Nederlandene. Forarbejdere med den mindste omkostningsstigning, når de skifter fra fossile til cirkulære polymerer, vil kunne tjene på handelssystemet, da CPE'er er de billigste for dem og derfor kan sælges for flere penge.
Det er også muligt, at kunder af plastdele eller slutprodukter har mindre efterspørgsel efter dele eller slutprodukter fra Nederlandene, fordi de også kan importere disse produkter fra lande, hvor der ikke er nogen regulering for forarbejdning af en minimumsandel af genanvendt materiale. Med en forventet gennemsnitlig omkostningsstigning på 2-13 % for nederlandske forarbejdningsvirksomheder vil de dele eller slutprodukter, de producerer, også blive dyrere. Sandsynligheden for, at kunder i Nederlandene kan skifte til dele og slutprodukter fra andre EU-lande, er faldende, da det forventes, at der vil blive indført flere europæiske bæredygtighedskrav på produktniveau i de kommende år. Som følge heraf forventes det, at efterspørgslen efter dele eller slutprodukter med en højere andel af cirkulære polymerer også vil stige i Nederlandene.
Hvis ovennævnte indirekte hindringer for den frie bevægelighed opstår, kan de være begrundet i ovennævnte tvingende almene hensyn: beskyttelsen af miljøet.
10. Numre eller titler på grundtekster: Der foreligger ingen grundtekster
11. Nej
12.
13. Nej
14. Nej
15. Ja
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu
