Meddelelse 901
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2025) 0727
Informationsprocedure EF - EFTA
Notifikation: 2025/9003/NO
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20250727.DA
1. MSG 901 IND 2025 9003 NO DA 13-03-2025 NO NOTIF
2. Norway
3A. Royal Ministry of Trade, Industry and Fisheries
Departement of Trade Policy
P.O. Box 8090, Dep
NO-0032 Oslo
Norway
3B. Royal Ministry for Climate and Environment
Department of Climate Change
P.O.Box 8013 Dep
N-0030 Oslo
Norway
4. 2025/9003/NO - B00 - Byggeri
5. Ændring af loven om forbud mod brug af mineralolie til opvarmning af bygninger.
6. Brugen af fossilgas til midlertidig opvarmning og tørring af bygninger og bygningsdele, der er under opførelse eller rehabilitering, herunder hærdning af beton, tørring af maling osv.
7.
8. Forbuddet mod brug af mineralolie blev vedtaget i juni 2018 og trådte i kraft den 1. januar 2020. Forbuddet forbyder brug af mineralolie til opvarmning af bygninger, med enkelte undtagelser. Dette er forklaret i meddelelse 2017/9009/N. Fra den 1. januar 2022 udvides forbuddet til også at omfatte brug af mineralolie til midlertidig opvarmning og tørring af bygninger under opførelse og tørring af bygningsdele. Loven indeholder en undtagelse, som gælder brug af mineralolie til tørring af bygninger for at forhindre skader på dem i tilfælde af uforudsete hændelser.
Denne tilføjelse i loven udvider forbuddet til også at omfatte brug af fossilgas til midlertidig opvarmning og tørring af bygningsdele i bygninger under opførelse eller rehabilitering. Forbuddet forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Med hensyn til brugen af fossilgas til hærdning af in-situ støbt beton og facadeopvarmning er forbuddet fastsat til at træde i kraft den 1. juli 2027.
Forbuddet omfatter ikke opvarmning, hvor formålet med opvarmningen er at forebygge skader som følge af alvorlige og uforudsete hændelser.
Kommunen er den kompetente myndighed, som overvåger og sikrer overholdelsen af forbuddet, og den kan i ekstraordinære tilfælde indrømme individuelle undtagelser fra forbuddet. Ejeren og brugeren af opvarmningssystemet er ansvarlig for at overholde lovbestemmelserne.
9. Hovedformålet med forbuddet er at reducere drivhusgasserne fra bygge- og anlægssektoren.
Norge er med i Parisaftalen og er forpligtet til at reducere emissionerne med mindst
50 % og mod 55 % i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Norge er nu i færd med at forelægge vores nye nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen for 2035.
I Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 269/2019 blev EU, Island og Norge formelt enige om at samarbejde om at opfylde vores respektive mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Med denne afgørelse deltager Island og Norge i alle tre søjler i EU's klimaramme. Dette omfatter deltagelse i forordningen om indsatsfordeling, som regulerer emissioner, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS). Det omfatter også emissioner fra bygge- og anlægssektoren. Norge vil forpligte sig til at reducere emissionerne i de sektorer, der ikke er omfattet af ETS, med 40 % i 2030 i forhold til 2005.
Medtagelsen af brugen af fossilgas til midlertidig opvarmning og tørring af bygningsdele i bygninger under opførelse og rehabilitering i det eksisterende forbud vil bidrage yderligere til at reducere emissioner, der ikke er omfattet af ETS, og til at opfylde vores mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling.
Uanset hvilken foranstaltning man vælger at gennemføre, skal emissionerne nedbringes for at opfylde hovedformålet med forbuddet. Den eneste måde at reducere drivhusgasemissionerne fra brugen af fossilgas til opvarmning og tørring af bygningsdele i bygninger under opførelse og rehabilitering er at reducere brugen af fossilgas.
I flere år har den norske regering indført foranstaltninger til at reducere drivhusgasemissionerne fra bygge- og anlægssektoren. Der er derfor allerede indført flere forskellige foranstaltninger til at reducere emissionerne fra denne sektor, CO2-afgift og støtteordninger fra Enova og kommuner.
Der er også en CO2-afgift på fossilgas. Selvom denne afgift ikke er en emissionsreduktionsforanstaltning i sig selv, bidrager afgiften på fossilgasser også til at reducere emissionerne. Disse foranstaltninger alene har dog ikke nedbragt drivhusgasemissionerne tilstrækkeligt.
Med en alternativ foranstaltning som f.eks. en højere CO2-afgift vil reduktionerne i vid udstrækning afhænge af, hvor høj CO2-afgiften er, og omkostningerne forbundet med at udskifte opvarmningssystemet. Klimavirkningen af en alternativ foranstaltning såsom en højere CO2-afgift ville derfor være mere usikker end et forbud. Et forbud er en effektiv foranstaltning, der forbyder brug af fossilgas til midlertidig opvarmning og tørring af bygningsdele i bygninger under opførelse og rehabilitering og sikrer, at emissionerne reduceres ved kilden.
Med hensyn til miljøvirkninger vil loven reducere drivhusgasemissionerne fra bygge- og anlægssektoren, jf. ovenfor. Desuden vil forbuddet bidrage til at opfylde Norges klimaforpligtelser, jf. ovenfor.
Skiftet fra fossilgas til vedvarende eller andre fossilfrie kilder til opvarmningssystemerne vil medføre omkostninger for byggefirmaerne. SINTEF, en af Europas største uafhængige forskningsorganisationer, har beregnet, at omkostningerne til rigning og aktiviteter på byggepladsen udgør 8 % af de samlede omkostninger til et byggeprojekt. Udgifterne til opvarmning af bygninger udgør kun en lille del af disse omkostninger. Der findes flere vedvarende alternativer til at opvarme og tørre bygninger under opførelse, f.eks. biobrændstoffer, fjernvarme og elektricitet. Omkostningerne ved at skifte til opvarmning baseret på vedvarende energi vil variere i de enkelte tilfælde og afhænger af byggepladsens geografiske beliggenhed. Den statslige virksomhed Enova tilbyder finansiering til byggepladser, der bruger vedvarende teknologi og arbejder på at blive nulemissionsbyggepladser.
Selv om forbuddet vil medføre omkostninger for både den private og den offentlige sektor, finder ministeriet forbuddet proportionalt, fordi det er nødvendigt at reducere drivhusgasemissionerne, jf. ovenfor.
10. Henvisninger til grundtekster: Grundteksterne er fremsendt i forbindelse med en tidligere meddelelse:
2017/9009/N
11. Nr.
12.
13. Nr.
14. Nej
15. Ja
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu
