Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2026) 2704
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2026/0522/PT
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20262704.DA
1. MSG 001 IND 2026 0522 PT DA 28-09-2026 PT NOTIF
2. Portugal
3A. Ministério da Economia e da Coesão Territorial
Instituto Português da Qualidade, I.P.
Rua António Gião, n.º 2
2829-513 Caparica
Telefone: + 351 21 294 81 00
Correio eletrónico: not1535@ipq.pt
Website: www.ipq.pt
3B. Assembleia da República (apresentado por Deputados do Grupo Parlamentar do Partido Social Democrata na Assembleia da República, em 02.02.2026).
4. 2026/0522/PT - SERV60 - Internettjenester
5. Lovudkast 398/XVII/1ª, der fastlægger foranstaltninger til beskyttelse af børn i digitale miljøer.
6. Projektet indfører foranstaltninger til beskyttelse af børn (i alderen 13 til og med 15 år) på internettet, som er bosiddende i Portugal. Det vil finde anvendelse på visse tjenesteudbydere, der tilbyder tjenester, som har en negativ indvirkning på disse mindreåriges fysiske eller mentale udvikling.
7.
8. Formålet med lovudkast nr. 398/XVII/1a er at fastsætte foranstaltninger til beskyttelse af børn op til og med 15 år i digitale miljøer. Dette gælder for: a) sociale medieplatforme, online væddemåls- og spilplatforme, billed- og videodelingstjenester, tjenester til hosting af indhold og kommunikationsapplikationer; b) udbydere af tjenester og indhold, der er underlagt aldersbegrænsninger, navnlig indhold af voldelig, vanedannende eller seksuel karakter samt ethvert andet indhold, der kan skade børns fysiske eller mentale udvikling, og c) udbydere af app-butikstjenester og alle former for onlineformidlingstjenester, hvis art, karakteristika eller indhold kan skade børns fysiske eller mentale udvikling.
Ordningen vil finde anvendelse på disse tjenesteudbydere, når de stiller tjenesteydelser til rådighed for børn med bopæl i Portugal.
Følgende er undtaget fra anvendelsen af den foreslåede lov: a) interpersonelle elektroniske kommunikationstjenester som defineret i lov om elektronisk kommunikation; b) onlineapplikationer og spil af informativ eller uddannelsesmæssig karakter, der er specielt udviklet til børn, og c) onlineplatforme og applikationer, der udelukkende har til formål at formidle indhold af åbenbar almen interesse, navnlig inden for uddannelse og sundhed.
Som det fremgår af begrundelsen til selve lovudkastet, foreslås det at hæve minimumsalderen for samtykke for børn i forbindelse med databeskyttelse og deres adgang til platforme og tjenester. De omfattede tjenesteudbydere pålægges forpligtelser, nemlig at indføre mekanismer (med specifikke krav) til alderskontrol og sikre, at platforme og tjenester som standard er konfigureret sikkert. Der indføres desuden bestemmelser, der skal forebygge digital afhængighed og bekæmpe online-grooming og digital vold mod børn.
De kompetente myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med og pålægge sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i lovudkastet, er ligeledes udpeget specifikt.
9. I løbet af de sidste to årtier har der fundet en gennemgribende forandring sted i den måde, hvorpå børn og unge omgås hinanden, kommunikerer og udvikler deres identitetsfølelse. De sociale mediers fremkomst, der er sket i et tempo, der er uden fortilfælde i historien, har stille og roligt fortrængt funktioner, der i århundreder havde været forbeholdt familien, skolen og lokalsamfundet. Denne ændring skete pludseligt, uden institutionel forberedelse, uden tilstrækkelig regulering og uden fuld bevidsthed om de dermed forbundne psykologiske, pædagogiske, sociale og kulturelle omkostninger.
Den videnskabelige dokumentation viser utvetydigt, at tidlig og fortsat brug af sociale medier har haft betydelige negative virkninger på børns mentale og følelsesmæssige sundhed. Disse virkninger omfatter øget angst, depression, selvskade, søvnforstyrrelser og afhængighedsadfærd.
Der er også negative virkninger på koncentration, akademisk ydeevne og kognitiv modstandsdygtighed samt isolation og vanskeligheder med at socialisere med klassekammerater, forældre, lærere og det bredere samfund (som alle er afgørende for den fulde udvikling af børns personligheder).
Udsættelse for upassende indhold, sårbarhed over for mobning og cybermobning, følelsesmæssig manipulation og grooming fra fjendtligt indstillede tredjeparter er blevet en del af hverdagen i den digitale verden.
Det er derfor afgørende at fastsætte regler for udbydere af onlinetjenester med henblik på at beskytte børn og unge, så de kan færdes frit og sikkert i den digitale verden og blive rustet til at træffe velinformerede beslutninger om deres onlineaktiviteter uden at udvikle afhængighedsadfærd, samtidig med at fordelene maksimeres, og risiciene for deres mentale og sociale trivsel minimeres.
Lovudkastet har til formål at udfylde et lovgivningsmæssigt tomrum, der har gjort det muligt for digitale platforme (drevet af multinationale virksomheder, hvis prioritet ikke har været at beskytte deres brugere) ensidigt at fastsætte regler, der har en dybtgående indvirkning på børns kognitive og følelsesmæssige udvikling, især når de udsættes for disse i en tidlig alder og i et omfang, der er for stort.
I takt med at de digitale teknologier udvikler sig, skal EU’s regler, retningslinjer og mekanismer være solide, fremtidssikrede og håndhæves effektivt for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mindreårige i det digitale miljø.
Det er derfor i overensstemmelse med denne beskyttelsesramme, at loven fastsætter en klar og passende minimumsalder for børns adgang til digitale miljøer, et område, der i dag udgør en større risiko end andre traditionelt regulerede aktiviteter.
Dette udkast falder inden for rammerne af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med spørgsmål, der ikke er omfattet af den fulde harmonisering, der er indført ved forordning (EU) 2022/2065, samt i overensstemmelse med bestemmelserne i betragtning 9 inden for rammerne af den nationale lovgivning, der finder anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, som i overensstemmelse med EU-retten forfølger legitime mål af samfundsmæssig interesse, der adskiller sig fra dem, der specifikt forfølges med forordningen, nemlig inden for øget beskyttelse af mindreårige i digitale miljøer, uden at det berører overholdelsen af EU-retten og den frie udveksling af informationssamfundstjenester.
9a. Projektet har til formål at beskytte børns sundhed, sikkerhed og alsidige udvikling mod de specifikke risici, der er forbundet med tidlig adgang til og brug af visse digitale tjenester.
Eksistensen og betydningen af disse risici understøttes af videnskabelig og institutionel dokumentation. Undersøgelsen om sundhedsadfærd hos børn i skolealderen (HBSC), der omfattede ca. 280 000 11-, 13- og 15-årige børn og unge i 44 lande og regioner, identificerede tegn på problematisk brug af sociale medier hos 11 % med en højere forekomst hos piger (13 % mod 9 %) og risiko for ludomani via digitale spil hos 12 %. UNESCO fremhæver også de risici, der er forbundet med social sammenligning, kropsbillede, cybermobning og eksponering for indhold, der fremmes af algoritmiske anbefalingssystemer.
De foreslåede foranstaltninger er direkte knyttet til de identificerede risici. Aldersgrænsen og kravet om forældresamtykke vil mindske den uovervågede eksponering af børn, der har sværere ved at vurdere risici; aldersverifikation vil sikre, at disse begrænsninger virker effektivt; sikre standardindstillinger vil mindske uønsket eksponering og interaktion; begrænsninger af vanedannende design har til formål at forhindre tvangsmæssige brugsmønstre og mekanismer til forebyggelse af grooming og digital vold vil imødegå specifikke sikkerhedsrisici.
Målet forfølges på en konsekvent og systematisk måde gennem en kombination af adgang, designbeskyttelse og risikoreducerende foranstaltninger. Der er ikke noget generelt forbud mod børns brug af det digitale miljø, da de uddannelsesmæssige og sociale fordele ved ansvarlig brug er anerkendt.
Denne tilgang er også i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer vedrørende artikel 28 i forordning (EU) 2022/2065, som omfatter foranstaltninger til indbygget beskyttelse, afbødning af specifikke risici for mindreårige og effektive mekanismer til aldersverifikation.
9b. Artikel 69 i Den Portugisiske Republiks forfatning pålægger den portugisiske stat en forpligtelse til at beskytte børn på en særlig måde. Det er på denne baggrund, at dette lovudkast er udarbejdet, og dets formål er at give denne beskyttelse konkret form i den digitale verden.
De beskrevne foranstaltninger kan have indflydelse på den grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester, i det omfang de omfatter udbydere, der tilbyder de pågældende tjenester til børn, der er bosiddende i Portugal, uanset i hvilket land de er etableret. Ordningen sondrer dog ikke på grundlag af tjenesteudbyderens nationalitet eller hjemsted, men er baseret på objektive kriterier, der vedrører tjenestens art, dens modtagere og de risici, den indebærer.
Selvom de nuværende retlige rammer fastlægger vigtige generelle forpligtelser vedrørende beskyttelsen af mindreårige, sikrer de ikke i sig selv en tilstrækkelig indsats over for de mange forskellige specifikke risici, der er identificeret. Der findes i øjeblikket navnlig ingen omfattende ramme i portugisisk lovgivning, der kombinerer en minimumsalder for selvstændig adgang til de pågældende tjenester, forældresamtykke, aldersverifikation, sikre standardindstillinger samt specifikke begrænsninger af funktioner, der kan tilskynde børn til tvangsmæssig brug.
Der blev overvejet mindre restriktive foranstaltninger, nemlig initiativer til fremme af digitale færdigheder, oplysning og uddannelse af forældre og børn, frivillige værktøjer til forældrekontrol samt mekanismer til selvregulering eller samregulering. Sådanne instrumenter er relevante og supplerende, men kan ikke i sig selv sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau, især hvad angår udbredte tjenester, algoritmiske anbefalingssystemer, designmekanismer, der har til formål at maksimere brugstiden, samt muligheden for, at brugerne angiver en forkert alder.
Indgrebet er derfor begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv beskyttelse. Der er ikke noget generelt forbud mod adgang til internettet eller digitale tjenester. Lovudkastet giver adgang for personer i alderen 13 til 15 år, forudsat at der foreligger et udtrykkeligt og verificeret samtykke fra forældrene, det udelukker visse kategorier af tjenester fra sit anvendelsesområde og det differentierer forpligtelserne alt efter arten og risikoen ved de omfattede tjenester.
De nationale foranstaltninger har således til formål at supplere de europæiske rammer på de områder, der ikke er specifikt harmoniseret, uden at dette berører anvendelsen af forordning (EU) 2022/2065 og de øvrige bestemmelser i EU-retten.
9c. De byrder, der følger af de foreslåede foranstaltninger, er ikke uforholdsmæssigt store i betragtning af betydningen af det forfulgte mål af almen interesse, børns særlige sårbarhed samt de identificerede risicis alvor og sandsynlighed.
Projektet bygger på en trinvis, risikobaseret tilgang. Det hindrer generelt ikke leveringen af digitale tjenester på portugisisk territorium, og det stiller heller ikke forskellige krav afhængigt af, hvilket land udbyderen er etableret i. Disse forpligtelser finder anvendelse på de omfattede tjenesteydelser, når de er tilgængelige for børn med bopæl i Portugal, og fastsættes på grundlag af alder, tjenesteydelsens art og den risiko, der er forbundet hermed.
Selve interventionens intensitet skal varieres. Børn under 13 år har ikke adgang til de pågældende tjenester, mens børn i alderen 13 til 15 år kan få adgang, forudsat at der foreligger et udtrykkeligt og bekræftet forældresamtykke. For konti, der indehaves af børn under 16 år, fokuserer standardbeskyttelsesforanstaltningerne på funktioner, der er direkte forbundet med de identificerede risici, nemlig kontosikring, profilsøgbarhed, algoritmiske anbefalinger, sociale parametre, automatisk afspilning, uendelig rulning, spilificering og ikke-væsentlige meddelelser.
De byrder, der følger af aldersverifikation, mindskes desuden af kravene vedrørende dataminimering, interoperabilitet og beskyttelse af privatlivets fred. Projektet åbner mulighed for forskellige teknologiske løsninger, herunder offentlige eller certificerede digitale legitimationsoplysninger, mekanismer, der sikrer kompatibilitet med europæiske legitimationsoplysninger, samt systemer til bevis for aldersgrænser, der beskytter privatlivet, herunder vidensløse teknikker.
Når man afvejer virkningerne på tjenesteydelserne mod konsekvenserne af ikke at gribe ind, er de potentielle konsekvenser af, at børn fortsat udsættes for dette, for deres mentale sundhed, søvn, skolepræstationer, sikkerhed og udvikling af særlig betydning. Under hensyntagen til risicienes art, de registreredes særlige sårbarhed, ordningens materielle og personelle anvendelsesområde og de fastsatte garantier går de pålagte byrder ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre det tilsigtede beskyttelsesniveau.
10. Henvisninger i grundteksterne:
11. Nej
12.
13. Nej
14. Nej
15. Ja
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu