Meddelelse 002
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2014) 02514
Direktiv 98/34/EF
Oversættelse af meddelelsen 001
Notifikation: 2014/0427/UK
No abre el plazo - Nezahajuje odklady - Fristerne indledes ikke - Kein Fristbeginn - Viivituste perioodi ei avata - Καμμία έναρξη προθεσμίας - Does not open the delays - N'ouvre pas de délais - Non fa decorrere la mora - Neietekmē atlikšanu - Atidėjimai nepradedami - Nem nyitja meg a késéseket - Ma’ jiftaħx il-perijodi ta’ dawmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Nao inicia o prazo - Neotvorí oneskorenia - Ne uvaja zamud - Määräaika ei ala tästä - Inleder ingen frist - Не се предвижда период на прекъсване - Nu deschide perioadele de stagnare - Nu deschide perioadele de stagnare.
(MSG: 201402514.DA)
1. MSG 002 IND 2014 0427 UK DA 29-08-2014 UK NOTIF
2. UK
3A. Department for Business, Innovation and Skills
European Reform Directorate
1 Victoria Street, London, SW1H 0ET.
Email: 9834@bis.gsi.gov.uk.
3B. Department of Health
Wellington House
133-155 Waterloo Road, London, SE1 8UG
Email: TobaccoPackaging@dh.gsi.gov.uk
4. 2014/0427/UK - X40M
5. Forskrift om tobaksvarers standardiserede emballage
6. Dette udkast til forskrift vedrører detailemballagen for håndrullet tobak og detailemballagen for cigaretter og deres udseende.
7. Notifikation i henhold til artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014
8. Dette udkast til forskrift vedrører detailemballagen for håndrullet tobak og detailemballagen for cigaretter og deres udseende.
Udkastet til forskrift vil ikke påvirke andre etiketteringskrav til tobaksvarer såsom sundhedsadvarsler og afgiftsmærker eller elementer såsom autentifikationsmærker og sikkerhedskarakteristika. Bestemmelserne i forskriften gælder kun for de resterende områder af emballagen, efter disse krav er gennemført.
Udkastet til forskrift vil kræve anvendelsen af specificerede standardfarver for al ydre og indre emballage og vil kun tillade specificerede tekst med en standardskriftstype. Udkastet til forskrift vil have følgende konsekvenser for pakker med cigaretter og poser med håndrullet tobak:
Pakkefarve (bestemmelse 3 og 7)
•De ydre overflader af pakker (ydre emballage) vil være gråbrun med en mat overflade.
•De indre overflader af pakker (indre emballage) vil være hvid eller gråbrun.
Tilladt tekst og elementer (bilag 1 og 3)
•Tekst på emballagen vil være en grå Helvetica-skriftstype med en specificeret maksimalstørrelse.
•Mærke- og typenavne må fremgå én gang på hver overflade på forsiden, toppen og bunden af cigaretpakker og én gang på hver overflade på forsiden og bagsiden og overfladen skjult under flappen på poser til håndrullet tobak.
•En stregkode må fremgå én gang på en pakke eller pose til at fremme salg og lagerkontrol.
•En producents kontaktoplysninger må fremgå én gang på en pakke eller pose.
•Pakken eller posen kan indeholde en indikator af antal og en handelsbeskrivelse (for eksempel: "20 cigaretter" eller "30g håndrullet tobak").
•Hvis en pakke med håndrullet tobak indeholder filtre eller cigaretpapir i pakken, må pakken have tekst, som meddeler denne information (for eksempel: "indeholder cigaretpapir og -filtre" eller "indeholder cigaretpapir").
Cigaretpakker (bestemmelse 4)
•Cigaretpakker skal have en kubisk form og være fremstillet af enten en karton eller et blødt materiale. Hvis pakker kan genlukkes og -forsegles, så skal de enten have et flip-top-låg eller være en skulderboks med et hængslet låg.
•En pakke med cigaretter skal mindst indeholde 20 cigaretter.
Pakker med håndrullet tobak (bestemmelse 8)
•Håndrullede tobak-pakker skal have en kubisk form, være cylinderformede eller have form som en pose.
•En pakke med håndrullet tobak skal mindst indeholde 30 gram tobak.
Andre bestemmelser (bilag 3 og 4 og bestemmelser 11 og 12)
•Pakkeoverflader skal være glatte uden udsmykkende eller uregelmæssige teksturer.
•Indpakninger skal være helt klar og gennemsigtig.
•Indlæg eller andre ekstramaterialer, som ikke er en væsentlig del af emballagen, vil være forbudt.
Enkelte cigaretter (bestemmelse 5)
•Cigaretter vil være hvide med en proplignende farve eller hvid spids og skal have tekst, der angiver mærkenavnet (i en specificeret skriftstype og placering).
Udkastet til forskrift vil også gennemføre artikel 13 og 14 i direktivet om tobaksvarer (direktiv 2014/40/EU) (se bestemmelse 4, 8 og 10 i udkastret til forskrift).
Et internetlink til en tegning af, hvordan en cigaretpakke ville se ud, hvis udkastet til forskrift blev gennemført, er medtaget i § 10 i denne notifikation.
9. Anvendelse af tobak forbliver en af de største udfordringer for offentlig sundhed i Det Forenede Kongerige. Rygning er hovedårsagen bag tidlige dødsfald og dødsfald, der kan forhindres, og står hvert år bag 100 000 dødsfald i Det Forenede Kongerige. Én ud af to langtidsrygere vil dø af en sygdom forbundet med rygning. Grundet passiv rygning er rygning ikke bare skadeligt over for rygere men også folk i deres nærhed. Omkring 20 % af voksne i Det Forenede Kongerige ryger.
Sundhedsministeriet og de decentraliserede forvaltninger i Det Forenede Kongerige vil træffe foranstaltninger, der reducerer spredningen af rygning blandt unge. Rygning er en afhængighed, som for det meste påbegyndes som barn og ung, så det er vigtigt at reducere antallet af unge, der begynder at ryge. Rapporten i Chantler-undersøgelsen angiver, at selvom antallet af børn, som begynder at ryge, er faldet siden 1990'erne, forventes 207 000 børn mellem 11 og 15 år at begynde at ryge hver år i Det Forenede Kongerige. Et vigtigt aspekt ved beslutningen, om der skal indføres standardiseret emballage, vil være de potentielle fordele for unges sundhed og helbred.
Det Forenede Kongerige er medlem af Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol (FCTC). FCTC er verdens første traktat om offentlig sundhed. Det pålægger forpligtelser på alle parter om at opfylde traktatens mål om "løbende og væsentligt at reducere udbredelsen af tobaksbrug og udsættelse for tobaksrøg" og om at gennemføre omfattende tobakskontrolstrategier. Siden Det Forenede Kongerige blev medlem af traktaten i 2004, har regeringen taget sine FCTC-forpligtelser meget alvorligt. Retningslinjerne for gennemførelsen af FCTC opfordrer medlemmer til at overveje at vedtage foranstaltninger om standardiseret emballage.
Både sundhedsministeriet og de decentraliserede forvaltninger i Det Forenede Kongerige har fastlagt planer om tobakskontrol. Hvis standardiseret emballage blev gennemført, ville det udgøre en del af disse bredere, mere omfattende strategier, der vil reducere rygeres rygning.
En høring for denne forskrift blev færdiggjort den 7. august 2014. Den britiske regering har endnu ikke foretaget en endelig beslutning om at gennemføre forskiften.
Målsætningerne for en politik om standardiseret emballage vil være at forbedre folkesundheden ved at:
•afskrække folk fra at begynde at bruge tobaksvarer
•opfordre folk til at stoppe med at bruge tobaksvarer
•hjælpe folk, som er stoppet eller prøver at stoppe med at bruge tobaksvarer, med ikke at starte igen
•reducere det tiltalende eller tiltrækningen ved tobaksvarer
•reducere potentialet for, at elementer ved tobaksvarers emballage, som ikke er sundhedsadvarsler, reducerer disse advarslers effektivitet
•reducere muligheder for, at tobaksvarers emballage misviser forbrugere om virkningerne ved deres anvendelse
•reducere muligheder for, at tobaksvarers emballage skaber falske indtryk om disse produkters natur
•påvirke holdninger, meninger, intentioner og handlinger, som vedrører reduceringen af tobaksvarers anvendelse
•omdanne sociale normer om tobaksbrug til at fremme sundhed og velvære.
10. Henvisninger til grundteksterne: a) Høring om indførelsen af en forskrift om tobaksvarers standardiserede emballage (2014) https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/323922/Cons_doc.pdf
Bemærk, at udkastet til forskrift indsendt sammen med denne notifikation er en ændret og ajourført udgave af udkastet til forskrift indeholdt i bilag B i høringen henvist til i litra a). Den seneste udgave af udkastet til forskrift og den udgave, som skal anvendes, er udgaven indsendt med denne notifikation. Henvis venligst ikke til den ældre udgave af udkastet til forskrift indeholdt i bilag B i høringen.
b) tegning af en cigaretpakke (2014)
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/323980/Image_of_standardised_pack_for_consultation.jpg
c) Standardiseret tobaksemballage: rapport for den uafhængige undersøgelse foretaget af Sir Cyril Chantler (2014)
http://www.kcl.ac.uk/health/10035-TSO-2901853-Chantler-Review-ACCESSIBLE.PDF
d) Almindelig tobaksemballage: en systematisk gennemgang (2012)
http://phrc.lshtm.ac.uk/papers/PHRC_006_Final_Report.pdf
e) Forskning om almindelig tobaksemballage (opdatering) (2013) http://www.stir.ac.uk/media/schools/management/documents/Plain%20Packaging%20Studies%20Update.pdf
f) Tobaksvarers standardiserede emballage, bevisgennemgang, D. Hammond (2014) - http://health.gov.ie/blog/publications/standardised-packaging-d-hammond/
Andre dokumenter:
g) Høring om tobaksvarers standardiserede emballage (2012)
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/170568/dh_133575.pdf
h) Sunde liv, sunde mennesker: en tobakskontrolplan for England (2011)
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/213757/dh_124960.pdf
i) Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for gennemførelsen af artikel 11 i Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol (emballering og etikettering af tobaksvarer)
http://www.who.int/fctc/guidelines/article_11.pdf?ua=1
j) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 (revideret EU-direktiv om tobaksvarer)
http://ec.europa.eu/health/tobacco/docs/dir_201440_en.pdf
k) loven om forbrugerbeskyttelse af 1987
http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1987/43
11. Nej
12. -
13. Nej
14. Nej
15. Ja
16. TBT-aspekt
Ja
SPS-aspekt
Nej, udkastet er ikke en sundhedsmæssig eller plantesundhedsmæssig foranstaltning.
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv 98/34
Fax: +32 229 98043
email: dir83-189-central@ec.europa.eu