Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2026) 1522
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2026/0281/FR
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20261522.DA
1. MSG 001 IND 2026 0281 FR DA 08-06-2026 FR NOTIF
2. France
3A. Ministères économiques et financiers
Direction générale des entreprises
SCIDE/SQUALPI/PNRP
Bât. Sieyès -Teledoc 143
61, Bd Vincent Auriol
75703 PARIS Cedex 13
d9834.france@finances.gouv.fr
3B. Ministère de l'agriculture, de l'agro-alimentaire et de la souveraineté alimentaire
Direction générale de la performance économique et environnementale des entreprises
SCPE/SDC
3 rue Barbet de Jouy
75349 PARIS 07 SP
4. 2026/0281/FR - C60A - Mærkning
5. Obligatorisk mærkning af oprindelsen af kød, der anvendes som ingrediens i fødevarer
6. Kød fra kvæg, svin, får, geder og fjerkræ, herunder kødprodukter og maskinsepareret kød, der anvendes som ingredienser i færdigpakkede fødevarer
7.
Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne: Artikel 40, 43, 44 og 45
ikke relevant
8. Formålet med foranstaltningen er at indføre obligatorisk mærkning af oprindelsen for kød fra kvæg, svin, får, geder og fjerkræ, herunder kødprodukter og maskinsepareret kød, der anvendes som ingrediens i færdigpakkede fødevarer.
Det fastsættes, at virksomhederne skal give forrang til angivelse af oprindelseslandet for kød, der anvendes som ingrediens i fødevarer. Undtagelsesbestemmelser giver dem dog mulighed for at nøjes med en angivelse som f.eks."EU" eller "ikke-EU" eller endda "EU eller ikke-EU".
Produkter, der lovligt fremstilles eller markedsføres i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland, er ikke omfattet af denne foranstaltning.
Denne foranstaltning vil være gældende indtil den 31. december 2030.
9. Denne foranstaltning træffes i henhold til artikel 39 i INCO-forordningen. Dette giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage foranstaltninger, der kræver obligatorisk mærkning af bestemte typer eller kategorier af fødevarer, begrundet i mindst et af følgende hensyn: beskyttelse af folkesundheden, beskyttelse af forbrugerne, forebyggelse af vildledende praksis eller forebyggelse af illoyal konkurrence. Der skal også fremlægges bevis for, at størstedelen af forbrugerne tillægger disse oplysninger væsentlig betydning. Denne foranstaltning, der kræver obligatorisk angivelse af fødevarers oprindelsesland eller herkomststed, må kun indføres, hvis der er en dokumenteret forbindelse mellem visse egenskaber ved fødevaren og dens oprindelse eller herkomststed.
9a. De følgende tre punkter viser, at alle de begrundelser, der kræves i henhold til artikel 39 i INCO-forordningen, er opfyldt:
Sammenhængen mellem egenskaberne ved kød af europæisk oprindelse og dets oprindelse
I henhold til stk. II og III i udkastet til artikel skal virksomhederne give fortrinsret til angivelse af oprindelseslandet for kød, der anvendes som ingrediens i fødevarer. Bestemmelserne i artikeludkastet giver dem imidlertid mulighed for at nøjes med en angivelse som f.eks. "EU" eller "ikke-EU" eller endda "EU eller ikke-EU". Det eneste fuldt obligatoriske krav i artiklen er derfor, at produktet skal klassificeres i mindst en af disse tre kategorier ("EU", "ikke-EU" eller "EU eller ikke-EU"). Virksomheden kan derefter vælge enten at overholde dette minimumskrav eller angive oprindelseslandet.
Det viser sig, at der siden den 1. januar 2006 er blevet indført et sæt EU-forordninger ("hygiejnepakken"), der dækker hele fødevareforsyningskæden – fra primærproduktion til distribution til den endelige forbruger. To forordninger regulerer specifikt praksis inden for husdyrhold og fastsætter strenge standarder for fødevarer af animalsk oprindelse:
Forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer gælder for alle ledere af fødevarevirksomheder, der håndterer eller forarbejder animalske fødevarer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om bl.a. regler for dyresundhed og dyrevelfærd.
Derudover kan følgende også citeres:
– forordning (EF) nr. 1/2005 om regler for transport af dyr og om indførelse af maksimale transporttider, obligatoriske hvileperioder, præcis lastetæthed og opretholdelse af specifikke temperaturer
– forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, ifølge hvilken dyr skal være fri for enhver undgåelig smerte, angst eller lidelse
– forordning (EU) 2019/6 om veterinærlægemidler, der forbyder administration af antibiotika med henblik på at fremme vækst eller øge udbyttet.
Denne europæiske forordning pålægger strenge standarder, der påvirker dyrets metabolisme og fysiologi i hele dets levetid og helt frem til slagtning samt kødets egenskaber under håndtering og forarbejdning.
På grundlag af disse forordninger er det ubestrideligt, at animalske produkter fra Den Europæiske Union har opnået forskellige egenskaber i forhold til de samme produkter fra tredjelande.
F.eks. bekræfter undersøgelser udført af forskere hos bl.a. INRAE, at mindskelse af stress under opdræt og slagtning af dyr har en positiv indvirkning på kødkvaliteten1.
Franske og europæiske forbrugeres forventninger
I mere end et årti har talrige undersøgelser vist, at forbrugerne har en stærk forventning om, at oprindelsen af fødevareingredienser bør mærkes.
En undersøgelse, der blev gennemført i 2023 af analysebureauet Appinio på vegne af Collectif En Vérité, en organisation, der kæmper for gennemsigtighed omkring fødevarers oprindelse2, viste for eksempel, at 86 % af forbrugerne anser det for vigtigt at have oplysninger om produkternes oprindelse, når de foretager et køb.
Ifølge Opinion Ways barometerundersøgelse fra 2025 om "Les Français, l’agriculture et l’alimentation" svarer næsten 69 % af de adspurgte, at de er villige til at betale mere for et regionalt produkt eller et 100 % fransk produkt3.
De europæiske forbrugere lægger også stor vægt på produkternes oprindelse. F.eks. EFSA's Eurobarometer fra april 2025 om fødevaresikkerhed i Den Europæiske Union.
9b. Produkter, der lovligt fremstilles eller markedsføres i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland, er ikke omfattet af denne foranstaltning. Det vil derfor ikke have nogen indvirkning på grænseoverskridende tjenesteydelser og handel.
National eller europæisk lovgivning indeholder i øjeblikket ingen generel forpligtelse til at angive oprindelsen af landbrugsprodukter, der anvendes som ingrediens i færdigpakkede fødevarer.
Denne foranstaltning er den mindst indgribende måde at nå det fastsatte mål på, da det eneste egentligt obligatoriske krav er, at virksomheden skal sikre, at fødevarerne falder ind under mindst én af følgende tre mærkningskategorier: "EU", "ikke-EU" eller "EU eller ikke-EU". Virksomheden har derefter mulighed for at holde sig til dette minimumskrav eller angive oprindelseslandet. Denne forpligtelse er derfor så lidt indgribende som muligt.
9c. Det tilsigtede mål, nemlig oplysning af forbrugeren, kan ikke nås på anden måde. Indvirkningen på samhandelen med andre medlemsstater er ikke uforholdsmæssig i forhold til målet om gennemsigtighed og sporbarhed for forbrugerne. Oprindelsesmærkningen imødekommer de europæiske forbrugeres store efterspørgsel efter sporbarhed af kødprodukter. Det bidrager til at styrke og genoprette forbrugernes tillid, især i kølvandet på fødevareskandaler. Desuden påvirker bestemmelsen ikke samhandelen mærkbart, for så vidt angår den overvejende del af samhandelen inden for Fællesskabet med de pågældende produkter.
10. Henvisninger: Der er ingen henvisninger.
11. Nej
12.
13. Nej
14. Nej
15. Nej
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu
