Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2026) 1288
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2026/0233/GR
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20261288.DA
1. MSG 001 IND 2026 0233 GR DA 08-05-2026 GR NOTIF
2. Greece
3A. ΕΛΟΤ, ΚΕΝΤΡΟ ΠΛΗΡΟΦΟΡΗΣΗΣ ΟΔΗΓΙΑΣ 98/34/Ε.Ε, ΚΗΦΙΣΟΥ 50, 121 33 ΠΕΡΙΣΤΕΡΙ, ΑΘΗΝΑ, Τ/Φ: + 30210- 2120104, Τ/Ο: + 30210- 2120131
3B. Υπουργείο Ψηφιακής Διακυβέρνησης,Γενική Γραμματεία Τηλεπικοινωνιών και Ταχυδρομείων,
Γενική Διεύθυνση Τηλεπικοινωνιών και Ταχυδρομείων,Διεύθυνση Τεχνολογικού Εξοπλισμού και Εγκαταστάσεων, Φραγκούδη 11 & Αλεξάνδρου Πάντου, Καλλιθέα 101 63,Τηλ.: +30 210 9098852, αρμ.: κ. Α. Παλιάτσος, e-mail:a.paliatsos@mindigital.gr
4. 2026/0233/GR - SERV60 - Internettjenester
5. Notifikation til Europa-Kommissionen om udkast til bestemmelser om indførelse af en
aldersgrænse for brug af sociale onlinenetværkstjenester i overensstemmelse med procedurerne
fastsat i præsidentielt dekret nr. 81/2018
6. Fastsættelse af en aldersgrænse for brugen af sociale onlinenetværkstjenester
7.
8. De foreslåede bestemmelser har til formål at fastsætte en klar aldersgrænse for adgang til disse tjenester med det primære mål at beskytte mindreåriges sundhed mod de risici, der er forbundet med udformningen og driften af sociale onlinenetværkstjenester.
Der indføres navnlig en regel om "digital myndighedsalder", i henhold til hvilken adgang til
brugen af sociale onlinenetværkstjenester ikke er tilladt, før brugeren er fyldt femten (15) år, og overholdelsen af dette krav skal sikres gennem pålidelige mekanismer til aldersverifikation. Denne grænse er i overensstemmelse med de nationale rammer for beskyttelse af personoplysninger (lov nr. 4624/2019), for så vidt angår den seksuelle lavalder i forbindelse med informationssamfundstjenester, og svarer til en afgørende fase i ungdomsårene, hvor mindreårige gradvist udvikler større selvstændighed, men stadig har behov for øget beskyttelse i det digitale miljø.
Desuden er lovbestemmelserne udformet på en måde, der er forenelig med EU-retten, navnlig forordning (EU) 2022/2065 (forordning om digitale tjenester), samt med
retningslinjer for beskyttelse af mindreårige, offentliggjort af Europa-Kommissionen i sommeren 2025 i henhold til artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065 om digitale tjenester. Disse bestemmelser indfører imidlertid ikke nye enkeltstående forpligtelser for udbydere af onlineplatforme og etablerer ikke en parallel eller selvstændig national overvågnings- og sanktionsmekanisme.
9. A. Notifikationspligt og TRIS-proceduren
I henhold til præsidentdekret nr. 81/2018, særlig artikel 6, stk. 1, skal offentlige myndigheder og organer, der udarbejder udkast til tekniske forskrifter, indberette disse til Europa-Kommissionen via ELOT-informationscentret, inden de vedtages. De foreslåede udkast til bestemmelser falder ind under anvendelsesområdet for det ovennævnte præsidentdekret, i det omfang de indfører ordninger vedrørende adgang til informationssamfundstjenester og er direkte knyttet til driften af onlineplatforme. Det er derfor nødvendigt at anmelde de vedlagte udkast til bestemmelser på forhånd via TRIS-mekanismen, inden de vedtages og træder i kraft.
B. Begrundelse for udkastet til bestemmelser i henhold til artikel 6, stk. 1, i præsidentdekretet
nr. 81/2018
Udarbejdelsen af de foreslåede bestemmelser er begrundet i tvingende almene hensyn på grundlag af en dokumenteret vurdering af de risici, der er forbundet med mindreåriges brug af disse tjenester, og navnlig behovet for at beskytte deres mentale sundhed og sunde udvikling i det digitale miljø. Tidlig og intensiv brug af sociale netværkstjenester på internettet, som er udviklet med henblik på at fremme vedvarende brugerengagement, fører ofte til afhængighedsskabende brugsmønstre og negative sundhedsmæssige konsekvenser blandt mindreårige. Bestemmelserne har ikke til formål at indføre et generelt forbud mod mindreåriges adgang til internettet eller at forhindre brugen af tjenester til undervisnings- eller informationsformål, men derimod at sikre en målrettet regulering af tjenester, der udgør en øget risiko på grund af deres udformning.
9a. Den foreslåede foranstaltning, nemlig indførelsen af en aldersgrænse på 15 år for adgang til sociale onlinenetværkstjenester, har til formål at imødegå den risiko, der opstår som følge af, at mindreårige i en tidlig alder og i stort omfang udsættes for sociale netværkstjenester på internettet, der indeholder designelementer, som tilskynder til vedvarende brug og kan føre til afhængighedsadfærd samt adgang til upassende indhold, hvilket kan have en negativ indvirkning på deres helbred. Denne sammenhæng bekræftes også af de foreliggende forskningsdata. Ifølge en landsdækkende undersøgelse foretaget af det græske center for et sikrere internet (Safeline, 2025) angiver hver fjerde elev, at de bruger sociale medier i for høj grad, og at de har brug for hjælp til at skrue ned for brugen. Børns onlinevaner i Grækenland: landsdækkende undersøgelse fra 2025 om undersøgelse af udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af forordningen om digitale tjenester.
Foranstaltningen er målrettet, da den udelukkende vedrører sociale onlinenetværkstjenester og ikke indebærer en generel begrænsning af mindreåriges adgang til internettet eller til uddannelses- og informationstjenester. Desuden er valget af en aldersgrænse på 15 år ikke vilkårligt, men i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler i Grækenland, hvor aldersgrænsen for forældresamtykke i forbindelse med informationssamfundstjenester i henhold til loven om gennemførelse af GDPR, nemlig lov nr. 4624/2019, allerede er fastsat til 15 år. Dette svarer desuden til en afgørende fase i ungdomsårene, hvor mindreårige gradvist udvikler større selvstændighed, men stadig har behov for øget beskyttelse i det digitale miljø.
Den foreslåede foranstaltning indføres ikke isoleret, men indgår i en sammenhængende og udvidende ramme for statslige tiltag til beskyttelse af mindreårige i det digitale miljø. På nationalt plan indgår foranstaltningen i en række eksisterende tiltag, såsom forbuddet mod brug af mobiltelefoner i skolebygninger, indførelsen af "børnepung" som et redskab til forældrekontrol, sundhedsministeriets målrettede indsatser mod digital afhængighed på psykiatriske institutioner samt undervisningsministeriets undervisningsprogrammer om internetsikkerhed og afhængighed. På europæisk plan nøjes Grækenland ikke med lovgivning på nationalt plan, men arbejder aktivt for at udvide denne foranstaltning gennem konkrete forslag til Europa-Kommissionen, hvilket viser, at lovgivningsinitiativet ikke er sporadisk eller opportunistisk, men derimod er en del af en langvarig og systematisk indsats for at nå dette mål. Det skal også bemærkes, at Grækenland i december 2024 udarbejdede en national strategi for beskyttelse af mindreårige mod internetafhængighed. National strategi for beskyttelse af mindreårige mod internetafhængighed – nationalcoalition.gov.gr Ifølge de undersøgelser, der er anvendt i udarbejdelsen af denne strategi, samt de foreliggende europæiske og nationale forskningsdata, er der en sammenhæng mellem tidlig og overdreven brug af sociale medier og en stigning i forekomsten af stress, søvnforstyrrelser, chikane på nettet og problematisk adfærd på nettet.
Dette udgør derfor et direkte og forholdsmæssigt indgreb ved adgangspunktet med henblik på at nå målet om at beskytte sundheden og den sunde psykosociale udvikling hos den mest sårbare aldersgruppe, nemlig mindreårige, eftersom de risici, der søges imødegået, er direkte forbundet med brugen af sociale onlinenetværkstjenester.
9b. Behovet for indgriben hænger især sammen med, at mindreårige i en tidlig alder og i stort omfang udsættes for tjenester, der anvender designelementer og algoritmiske funktioner, som kan fremme vedvarende brug og føre til afhængighedsskabende adfærdsmønstre, hvilket især har konsekvenser for deres fysiske og mentale sundhed, deres sunde psykosociale udvikling samt deres sikkerhed og privatliv. Behovet for indgreb bekræftes af de seneste data, der viser, at brugen af sociale netværk begynder allerede i grundskolen og bliver en daglig og intensiv aktivitet, inden man fylder 15 år. Mere præcist svarede 41 % af grundskoleeleverne og 51 % af gymnasieeleverne, at de begyndte at bruge sociale medier, da de var mellem 10 og 12 år. Børns onlinevaner i Grækenland: landsdækkende undersøgelse fra 2025 om undersøgelse af udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af forordningen om digitale tjenester.
Under udarbejdelsen af foranstaltningen blev der taget højde for mindre indgribende alternativer, såsom forældrenes tilsyn samt digitale oplysnings- og informationsforanstaltninger. Foranstaltninger vedrørende digital kompetence og digital uddannelse blev, selv om de er nødvendige som supplerende beskyttelsesværktøjer, ikke anset for at være tilstrækkelige som en selvstændig erstatning for lovgivningsmæssige tiltag, da selv børn med høj digital kompetence fortsat er udsat for algoritmiske mekanismer, der tilskynder til overdreven og til tider afhængighedsskabende brug af disse tjenester. Denne konklusion bekræftes også i den nationale strategi for beskyttelse af mindreårige mod internetafhængighed, hvori det fastslås, at en effektiv beskyttelse af mindreårige kræver en kombination af oplysende, forebyggende og lovgivningsmæssige foranstaltninger og ikke alene er forældrenes eller de mindreåriges eget ansvar. National strategi for beskyttelse af mindreårige mod internetafhængighed – nationalcoalition.gov.gr
Alternative tilgange blev anset for utilstrækkelige som selvstændige beskyttelsesforanstaltninger, da de primært bygger på individuelt opsyn fra forældrenes eller brugernes side og ikke på en omfattende og effektiv måde imødegår de risici, der følger af disse tjenesters særlige karakteristika. Dette behov bekræftes også af nye empiriske data. Ifølge den landsdækkende Safeline-undersøgelse (2025) bruger størstedelen af børn under 13 år allerede platforme som TikTok, Instagram og YouTube på trods af de fastsatte aldersgrænser for brugen heraf, mens de fleste mindreårige angiver en anden alder ved oprettelsen af en konto, hvilket understreger svaghederne ved de eksisterende mekanismer til aldersverifikation. Forskningen viser også, at brugen af sociale netværk begynder så tidligt som på grundskolen og er en daglig aktivitet, mens et betydeligt antal mindreårige bruger mere end fire timer om dagen på disse platforme. Desuden er der dokumentation for begrænset forældretilsyn, navnlig på sekundærtrinnet, samt udbredt eksponering af børn for upassende indhold, ofte uden at de aktivt søger det. National strategi for beskyttelse af mindreårige mod internetafhængighed – nationalcoalition.gov.gr Den foreslåede foranstaltning, der indebærer indførelse af en klar aldersgrænse for adgang til denne specifikke kategori af sociale netværkstjenester, anses derfor for nødvendig for at sikre en effektiv beskyttelse af de mindreårige.
9c. Gennemførelsen af foranstaltningen er knyttet til anvendelsen af passende og pålidelige alderskontrol- eller aldersvurderingsmetoder i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) 2022/2065 (forordningen om digitale tjenester) og Europa-Kommissionens relevante retningslinjer, som giver mulighed for at fastsætte en aldersgrænse for adgang til sociale onlinenetværkstjenester med henblik på at beskytte mindreårige. Den byrde, der pålægges udbydere af sådanne tjenester, navnlig med hensyn til udvikling eller integration af egnede mekanismer til alderskontrol eller aldersvurdering, kan ikke betragtes som uforholdsmæssig eller urimelig i betragtning af det forfulgte mål af almen interesse, nemlig beskyttelse af mindreårige under femten (15) år mod sundhedsrisici forbundet med tidlig og intensiv brug af sociale netværk.
De foreliggende empiriske data taler for, at foranstaltningen bør vedtages. De data, der er registreret i Safeline 2025-undersøgelsen, viser, at foranstaltningen ikke tager højde for en hypotetisk eller abstrakt risiko, men snarere for former for eksponering for højrisikomiljøer, der allerede er identificeret blandt mindreårige. Børns onlinevaner i Grækenland: En landsdækkende undersøgelse fra 2025 belyser udfordringerne ved implementeringen af forordningen om digitale tjenester. Desuden anses kravet om, at udbydere skal indføre mekanismer til aldersverifikation, for at være rimeligt, da de eksisterende mekanismer synes at være utilstrækkelige. Ifølge Safeline 2025-undersøgelsen indrømmer 66 % af folkeskoleeleverne og 74 % af gymnasieeleverne, der bruger sociale medier, at de har angivet en anden alder ved tilmeldingen og dermed let har omgået mekanismerne til alderskontrol. Denne konstatering gør kravet rimeligt og hænger direkte sammen med behovet for at afhjælpe en konkret operationel mangel. Børns onlinevaner i Grækenland: landsdækkende undersøgelse fra 2025 om undersøgelse af udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af forordningen om digitale tjenester.
Udkastet til bestemmelser begrænser også byrden for udbyderne, da de ikke pålægger en eksklusiv eller forudbestemt teknologisk løsning. I stedet tillader de anvendelse af forskellige egnede metoder til aldersverifikation eller aldersvurdering, herunder EU’s tilsvarende løsning til aldersverifikation, som er blevet integreret i Gov.gr-pungen og børnepungen. Denne teknologiske neutralitet giver udbyderne fleksibilitet med hensyn til overholdelse af reglerne og mindsker risikoen for urimelige lovgivningsmæssige eller økonomiske byrder. Det skal desuden bemærkes, at EU’s initiativ til at udvikle og stille en teknisk løsning til rådighed for en aldersverificeringsapplikation i hele Unionen yderligere mindsker byrden for udbyderne ved at give dem de relevante tekniske værktøjer gratis.
Byrden afbødes også af overgangsperioden indtil den 1. januar 2027, som giver de berørte udbydere tilstrækkelig tid til teknisk og organisatorisk tilpasning. Foranstaltningens anvendelsesområde er desuden begrænset. Denne foranstaltning vedrører ikke mindreåriges adgang til internettet eller til uddannelses- eller informationstjenester generelt, men specifikt sociale netværkstjenester på internettet, og omfatter kun brugere, der endnu ikke er fyldt femten (15) år.
På denne baggrund er den byrde, der pålægges udbyderne, begrænset, teknisk håndterbar og kan indføres gradvist, og det formål, der forfølges, er særdeles vigtigt. Omvendt vil manglende indgriben betyde, at mindreårige fortsat vil have uhindret adgang til tjenester, der er udviklet med henblik på at maksimere brugerengagementet, på trods af dokumenterede beviser på overdrevent brug, utilstrækkelig forældrekontrol, omgåelse af aldersbegrænsninger og eksponering for upassende indhold. Den byrde, der pålægges ved foranstaltningen, er derfor rimelig og står i et rimeligt forhold til målet om at beskytte mindreårige.
10. Henvisninger til grundtekster: Grundteksten findes ikke
11. Nej
12.
13. Nej
14. Nej
15. Nej
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu
