Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2026) 1330
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2026/0242/GR
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20261330.DA
1. MSG 001 IND 2026 0242 GR DA 15-05-2026 GR NOTIF
2. Greece
3A. ΕΛΟΤ, ΚΕΝΤΡΟ ΠΛΗΡΟΦΟΡΗΣΗΣ ΟΔΗΓΙΑΣ 98/34/Ε.Ε, ΚΗΦΙΣΟΥ 50, 121 33 ΠΕΡΙΣΤΕΡΙ, ΑΘΗΝΑ, Τ/Φ: + 30210- 2120104, Τ/Ο: + 30210- 2120131
3B. Υπουργείο Κλιματικής Κρίσης και Πολιτικής Προστασίας Διακυβέρνησης, Λεωφ. Κηφισίας 37-39 Τ.Κ. 15123 Μαρούσι,1,Τηλ.: +30 2132510149 9098852, αρμ.: Υπουργός Κλιματικής Κρίσης και Πολιτικής Προστασίας κ. Ευάγγελος Τουρνάς , e-mail :minister@civilprotection.gr
4. 2026/0242/GR - S00E - Miljø
5. Udkast til forskrift om brandsikring af arkæologiske områder
6. Brandsikring af arkæologiske områder
7.
8. Formålet med denne forskrift er at fastlægge et omfattende regelsæt for gennemførelse og overvågning af brandsikringsforanstaltninger og -udstyr til udendørs arkæologiske områder med henblik på at øge brandsikkerhedsniveauet, mindske sårbarheden og begrænse spredningen af potentielle brande.
For at nå dette mål fastsættes der i denne forskrift minimumskrav til gennemførelsen af foranstaltninger og udstyr, der skal sikre rettidig underretning af offentligheden i tilfælde af brand, adgang til flugtveje og nødudgange, installation af den nødvendige skiltning, udarbejdelse af organiserede evakueringsplaner, uddannelse af personale, vegetationsstyring og oprettelse af brandbælter, strukturel brandbeskyttelse af bygningsfaciliteternes klimaskærm, gennemførelse af aktive brandsikringsforanstaltninger samt inspektion og vedligeholdelse af brandsikringsudstyr og -systemer.
Desuden letter gennemførelsen af forskriften koordineringen og styrker samarbejdet mellem de i fællesskab kompetente statslige myndigheder og agenturer og sikrer dermed en ensartet, koordineret og effektiv reaktion på enhver trussel samt deres nødvendige beredskab og umiddelbare operationelle reaktion i tilfælde af en hændelse.
Denne forskrift indeholder som en specifik forskrift om brandsikring af udendørs arkæologiske områder detaljerede bestemmelser, der supplerer de generelle forskrifter og bestemmelser om brandsikring af udendørsarealer, såsom brandsikkerhedsforskriften for ejendomme inden for eller i nærheden af skove (Grækenlands statstidende, serie II, nr. 3475), brandsikkerhedsforskrifterne for bygninger (præsidentdekret 41/2018, Grækenlands statstidende, serie I, nr. 80 og præsidentdekret 71/1988, Grækenlands statstidende, serie I, nr. 32), dekret nr. 3/2015 om brandvæsenet (Grækenlands statstidende, serie II, nr. 529) og fælles ministeriel afgørelse nr. 1157/2026 (Grækenlands statstidende, serie II, nr. 2323) og har forrang over kravene i nævnte lovgivning.
Som en specifik forskrift, der omhandler brandsikkerhedskrav, finder den imidlertid anvendelse sammen med kravene i andre specifikke forskrifter om konstruktioners eller deres installationers sikkerhed og funktionalitet.
Denne forskrift omfatter ikke tilfælde af brandstiftelse, sabotage, hærværk, brande, der opstår som følge af terrorhandlinger, eller andre lignende handlinger.
9. 1. Direktiv (EU) 2015/1535 og præsidentdekret nr. 81/2018
Præsidentdekret nr. 81/2018 gennemfører i græsk lovgivning direktiv (EU) 2015/1535, som en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Formålet med mekanismen er at sikre proaktiv gennemsigtighed og forhindre, at der opstår uberettigede hindringer for det indre marked som følge af nationale tekniske forskrifter.
I henhold til artikel 6 i præsidentdekret nr. 81/2018 skal ministerier og styrelser, der udarbejder tekniske forskrifter, indberette disse til Europa-Kommissionen via ELOT-informationscentret, der fungerer som nationalt kontaktpunkt.
2. Standstill-perioden
I overensstemmelse med den generelle regel, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i præsidentdekret nr. 81/2018, skal ophavsmanden til et udkast til en teknisk forskrift, når dette er blevet anmeldt, udsætte vedtagelsen heraf i tre måneder fra den dato, hvor Europa-Kommissionen har modtaget anmeldelsen. Denne periode kaldes standstill-perioden, dvs. en periode, hvor udkastet ikke kan vedtages, for at give Kommissionen og de øvrige medlemsstater mulighed for at fremsætte bemærkninger eller en detaljeret udtalelse.
3. Hasteproceduren
Som en undtagelse fastsættes det i artikel 7, stk. 7, i præsidentdekret nr. 81/2018, at de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1 til 5 i samme artikel, ikke finder anvendelse, når ministerier og myndigheder af hastende årsager, der skyldes en alvorlig og uforudsigelig situation, bl.a. vedrørende sikkerhed, er nødt til at udarbejde tekniske forskrifter på meget kort tid for at kunne vedtage dem og sætte dem i kraft straks, hvor der ikke er mulighed for høringer.
Denne procedure svarer til hasteproceduren i henhold til EU-retten og resulterer, hvis den accepteres af Europa-Kommissionen, i, at standstill-perioden på tre måneder ikke anvendes. Begrundelsen for den hastende karakter skal fremgå tydeligt af meddelelsen, og der må ikke være indtryk af, at proceduren misbruges.
9a. Den risiko, som forskriften har til formål at imødegå, er udbrud eller spredning af brand på arkæologiske områder. Denne risiko er særlig stor, fordi de fleste arkæologiske områder ligger i eller i nærheden af skovområder eller i lignende terræn, samt på grund af klimaforandringernes indvirkning, som øger hyppigheden, intensiteten og spredningshastigheden af skovbrande.
Forskriften bidrager på en systematisk og konsekvent måde til at nå målet ved at etablere en fælles, sammenhængende og specialiseret ramme for forebyggelse, beredskab og styring af brandrisici. Især foranstaltninger til at holde vegetationen under kontrol og etablere brandbælter mindsker risikoen for, at der opstår brand, og at den spreder sig hurtigt, mens tilvejebringelse af tilstrækkelige og hensigtsmæssige flugtveje og nødudgange, tilstrækkelig nødbelysning, tydelig og passende sikkerhedsskiltning og evakueringsplaner samt pålidelige brandalarmer og varslingssystemer øger de besøgendes sikkerhed og muliggør en mere effektiv indsats i en nødsituation. Samtidig forbedrer udarbejdelsen af organiserede evakueringsplaner sammen med gennemførelsen af regelmæssige øvelser og personaleuddannelse det operationelle beredskab og reducerer reaktionstiden i tilfælde af brandhændelser.
Behovet for denne konkrete foranstaltning skyldes både den dokumenterede historie med brande på arkæologiske områder og de erfaringer, der er indhøstet gennem samarbejdsaftalen mellem ministeriet for klimakrise og civilbeskyttelse og kulturministeriet i løbet af de seneste fem år. Det fremgår navnlig af gennemførelsen af aftalememorandummet på mere end 60 arkæologiske udgravningssteder, at tilstedeværelsen af forebyggende retningslinjer og specialiserede evakueringsplaner samt gennemførelsen af systematiske foranstaltninger (regelmæssige inspektioner, brændstofstyring, personaleuddannelse og samarbejde mellem brandvæsenet og kulturministeriet) i væsentlig grad øger den operationelle effektivitet og mindsker risikoen.
Desuden understreges behovet for at planlægge og indføre forebyggende brandsikringsforanstaltninger og -udstyr til kulturarvssteder i den internationale litteratur og i retningslinjer fra internationale kulturorganisationer som f.eks. UNESCO (https://www.unesco.org/en/articles/fire-risk-management-guide-protecting-cultural-and-natural-heritage-fire).
Forskriften tjener således på en sammenhængende og systematisk måde det tilsigtede mål af almen interesse gennem en helhedsorienteret tilgang til brandrisikostyring, der omfatter alle faser af forebyggelse, operationel beredskab, indsats og afbødning af følgerne heraf, med det formål at beskytte menneskeliv, kulturarven og naturen. Desuden udgør den et specialiseret administrativt lovredskab, der er specifikt tilpasset til at imødegå en bestemt risiko (brand) for arkæologiske områder, og som giver øjeblikkelige og målbare resultater med hensyn til dets bidrag til at varetage almenvellet.
9b. Selvom der findes generelle love og forskrifter om brandforebyggelse, findes der endnu ingen specifik, samlet forskrift om brandsikring, der udelukkende er tilpasset de særlige forhold, som kendetegner arkæologiske områder (driftsmæssige og funktionelle forhold, især hvad angår adgangsforhold, topografi, nærhed til skov- eller buskområder, muligheden for tekniske indgreb, tilstedeværelsen eller fraværet af infrastruktur, flugtveje og håndtering af store besøgsstrømme), og som tager højde for disse steders begrænsninger og kulturelle værdi. Med forskriften udfyldes et reelt og betydeligt lovgivningsmæssigt tomrum og fastlægges de nødvendige foranstaltninger, procedurer, ansvarsområder og beføjelser for alle berørte parter, og det sikres dermed, med mindst mulig indgriben, at arkæologiske områder beskyttes mod brandfare og bevares til gavn for nuværende og kommende generationer.
Den indfører navnlig kun begrænsninger i det omfang, det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt brandsikringsniveau på udendørs arkæologiske områder, og forventes ikke at medføre væsentlige begrænsninger for det indre marked eller for den grænseoverskridende handel med varer og tjenesteydelser. De foreslåede krav vedrører hovedsageligt organisatoriske og forebyggende brandsikringsforanstaltninger, der gælder uanset produkternes, udstyrets eller tjenesteudbydernes oprindelse, og som ikke medfører forskelsbehandling eller uberettigede markedsbarrierer.
I forbindelse med vurderingen af, om forskriften var nødvendig, blev der overvejet mindre indgribende alternativer, såsom vedtagelse af ikke-bindende retningslinjer, indførelse af frivillige brandsikkerhedsstandarder eller behandling af de relevante spørgsmål fra sag til sag gennem administrative anbefalinger. Disse alternativer blev anset for at være utilstrækkelige, da de ikke sikrer et ensartet og bindende beskyttelsesniveau og heller ikke garanterer en konsekvent anvendelse af forebyggende og operationelle beredskabsforanstaltninger på tværs af alle udendørs arkæologiske områder. Desuden kan manglen på bindende regler føre til betydelige forskelle i sikkerheds- og beredskabsniveauet mellem områder med sammenlignelig risiko.
9c. Beskyttelsen af landets kulturarv, som er en forfatningsmæssigt fastlagt ret, har forrang for eventuelle specifikke begrænsninger eller indgreb, der følger af anvendelsen af forskriften, og som vedrører brugen af, adgangen til samt tilrettelæggelsen af arbejder og aktiviteter på arkæologiske områder. De foranstaltninger, der er fastsat i forskriften, er generelt af forebyggende karakter (f.eks. brandbælter, forvaltning af vegetation, flugtveje, skiltning, belysning, højttalersystemer, permanente eller halvpermanente brandbekæmpelsesnetværk osv.) og medfører ikke uforholdsmæssige eller unødigt store byrder (tekniske, finansielle, administrative) i forhold til de fordele, der kan opnås.
Specifikt indføres foranstaltninger og tiltag, hvoraf de fleste er af lavintensiv karakter, som er nødvendige og hensigtsmæssige for at nå målet og er i fuld overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. forfatningens artikel 25, samtidig med at de fuldt ud overholder den forfatningsmæssige og lovgivningsmæssige forpligtelse til at beskytte kulturarven i overensstemmelse med forfatningens artikel 24, stk. 1 og 6, sammenholdt med lov nr. 4858/2021 om ratificering af lovgivningen for beskyttelse af arkæologiske fund og kulturarv i almindelighed.
Den valgte foranstaltning udgør den mindst indgribende løsning til at nå det tilsigtede mål, da den begrænser sig til at fastsætte obligatoriske minimumskrav til brandsikring og beredskabsforanstaltninger, der er direkte knyttet til det tilsigtede mål om at beskytte menneskeliv, kulturarv og naturmiljøet, samtidig med at proportionalitetsprincippet overholdes.
Hvis det tilsigtede mål af almen interesse – nemlig en effektiv beskyttelse af arkæologiske områder og monumenter mod brandfare – ikke nås, ville det være usammenligneligt mere skadeligt end den eventuelle byrde, som forskriftens begrænsninger måtte medføre. En brand, der breder sig på et arkæologisk område, kan medføre et permanent og uopretteligt tab af monumenter af enestående historisk, videnskabelig og symbolsk værdi, som ikke kan genoprettes eller erstattes, når de først er ødelagt.
10. Henvisninger til grundtekster: Grundteksten findes ikke
11. Ja
12. Se det vedhæftede dokument i bilagene.
13. Nej
14. Nej
15. Nej
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu
