Meddelelse 001
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2026) 2798
Direktiv (EU) 2015/1535
Notifikation: 2026/0541/SE
Notifikation af et udkast fra en medlemsstat
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20262798.DA
1. MSG 001 IND 2026 0541 SE DA 06-10-2026 SE NOTIF
2. Sweden
3A. Kommerskollegium
3B. Livsmedelsverket
4. 2026/0541/SE - C50A - Fødevarer
5. Forskrifter om ændring af den svenske fødevarestyrelses forskrifter (LIVSFS 2005:9) om anvendelsen af nøglehulssymbolet
6. Fødevare
7.
Forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer: Artikel 23
-
8. Formålet med nøglehulssymbolet er at gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundere fødevarealternativer inden for de forskellige fødevaregrupper. Ved at vælge produkter, der er mærket med nøglehulssymbolet, forbruger forbrugerne automatisk flere fibre og hele korn, mindre salt og sukker samt sundere fedtstoffer. Det videnskabelige grundlag for nøglehulskriterierne er de nordiske ernæringsanbefalinger. De nordiske ernæringsanbefalinger blev ajourført i 2023, og derfor skal forskrifterne nu ændres.
Det er frivilligt at anvende nøglehulssymbolet. Ud over Sverige anvendes nøglehulssymbolet også i Danmark, Island, Norge, på Færøerne og i Litauen. Der er desuden indgået en aftale med Nordmakedonien, der giver landet ret til at anvende nøglehulssymbolet. Der er en nordisk aftale mellem Sverige, Danmark, Norge og Island. Danmark, Norge og Island har i deres nationale lovgivning forskrifter, der svarer til LIVSFS 2005:9. De andre lande, der har aftaler med den svenske fødevarestyrelse om anvendelse af nøglehulsmærket, skal i overensstemmelse med disse aftaler overholde bestemmelserne i LIVSFS 2005:9. På baggrund af ovenstående har styrelsen konkluderet, at det ikke er nødvendigt at indføje en klausul om gensidig anerkendelse.
9. Forskrifterne regulerer brugen af nøglehulssymbolet, som er et symbol for det, der betegnes som ernæringsanprisninger. Den svenske fødevarestyrelse foreslår ændringer af den svenske fødevarestyrelses forskrifter (SLVFS 2005:9) om anvendelsen af nøglehulssymbolet. Forslaget vedrører primært ændringer i ernæringsanbefalingerne, der har til formål at sikre, at kriterierne for nøglehulssymbolet er i overensstemmelse med de nordiske ernæringsanbefalinger. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Danmark, Norge og Island, som har i deres nationale lovgivning forskrifter, der svarer til LIVSFS 2005:9. Et stort set tilsvarende ændringsforslag, med undtagelse af de sproglige tilpasninger, cirkulerer også i Danmark, Island og Norge.
Der foreslås en længere overgangsperiode for at give producenterne tid til at tilpasse produktionen og mærkningen til de reviderede kriterier. I denne revision har hovedfokus været på at reducere saltindholdet i forskellige fødevaregrupper (så befolkningens samlede saltindtag kan reduceres, hvilket dermed bidrager til at understøtte de nordiske ernæringsanbefalinger), at skærpe kravene til fuldkorn og fibre i brød (med et øget indhold af fibre og fuldkorn kan flere produkter bidrage til at øge befolkningens indtag) samt at medtage frø (med undtagelse af solsikkefrø og hørfrø). De nordiske ernæringsanbefalinger fra 2023 anbefaler, at frø indgår som en del af en varieret og fiberrig kost, da de indeholder kostfibre, proteiner, vitaminer og gavnlige fedtsyrer. Endelig tilpasses kriterierne for plantebaserede eller delvis plantebaserede produkter, således at de bringes i overensstemmelse med de kriterier, der gælder for kød eller visse kødprodukter med samme tilsigtede anvendelse.
Derudover foreslås der en ændring af det tilladte fedtindhold i fødevaregruppe 6, således at kravene kun gælder for mængden af mættede fedtsyrer. Det foreslås også, at frø og nødder ikke medtages i beregningen af mængden af fuldkorn. Endelig foreslås det, at kriteriet vedrørende tilsat sukker fjernes fra hakket kød i fødevaregruppe 24b, og at kravet vedrørende mættede fedtsyrer i fødevaregruppe 3 fjernes.
Derudover foreslår den svenske fødevarestyrelse også nogle mindre sproglige ændringer.
9a. Foranstaltningen har til formål at fremme folkesundheden ved at gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundere alternativer inden for forskellige fødevaregrupper. Ved at vælge produkter med nøglehulssymbolet kan forbrugerne blandt andet øge deres indtag af fibre og fuldkorn, reducere deres indtag af salt og sukker samt indtage fedtstoffer med en sundere fedtsyreprofil.
Det videnskabelige grundlag for nøglehulskriterierne er de nordiske ernæringsanbefalinger, som blev ajourført i 2023. De svenske nationale kostanbefalinger er også blevet ajourført på grundlag af de nordiske ernæringsanbefalinger fra 2023. For at nøglehullet fortsat kan yde vejledning på baggrund af den aktuelle videnskabelige viden, skal kriterierne i forskrifterne derfor tilpasses.
Kriterierne giver desuden fødevareproducenterne vejledning i at udvikle sundere produkter ved at præcisere de ernæringsmæssige kriterier for, hvilke produkter der kan mærkes og markedsføres med nøglehulsssymbolet inden for de forskellige fødevaregrupper.
Hvis kriterierne ikke ajourføres, er der risiko for, at mærkningen med tiden kommer til at bygge på forældet videnskabelig dokumentation og ikke længere fuldt ud vil understøtte forbrugerne og fødevarevirksomhederne i overensstemmelse med de gældende ernæringsanbefalinger. De foreslåede ændringer sikrer således, at nøglehullet fortsat kan bidrage konsekvent og systematisk til fremme af sundere spisevaner.
9b. Nøglehullet er en veletableret, frivillig mærkningsordning. Mærkningen er ikke begrænset til svenske produkter, men kan også anvendes på importerede produkter, forudsat at kriterierne er opfyldt. Der er ingen tegn på, at mærkningen har haft en negativ indvirkning på det indre marked eller den grænseoverskridende handel. Der er heller ikke modtaget nogen kommentarer under høringsprocessen, der tyder på, at der er tale om en sådan indvirkning. De foreslåede ændringer forventes derfor ikke at have nogen negativ indvirkning på det indre marked.
For at nøglehullet fortsat kan vejlede forbrugerne og bidrage til udviklingen af et sundere udvalg af produkter, skal kriterierne være baseret på ajourført videnskabelig dokumentation. Hvis kriterierne ikke ajourføres, er der risiko for, at forbrugerne vejledes ud fra forældede kriterier, og at mærkningens relevans – og tilliden til den – mindskes.
Den svenske fødevarestyrelse har overvejet at fastholde de nuværende kriterier. Dette ville imidlertid betyde, at kriterierne ikke ville blive tilpasset til de nordiske ernæringsanbefalinger fra 2023 og de ajourførte nationale kostanbefalinger. Oplysninger eller vejledning om de nye ernæringsanbefalinger alene anses heller ikke for at være tilstrækkelige, da det er kriterierne i forskrifterne, der afgør, hvilke produkter der må mærkes og markedsføres med nøglehulssymbolet.
Den svenske fødevarestyrelse mener derfor, at en ajourføring af kriterierne i forskrifterne er nødvendig for, at mærkningen fortsat kan opfylde sit tilsigtede formål.
9c. De foreslåede ændringer anses ikke for at have indvirkning på det indre marked. Nøglehullet er et frivilligt mærke, og kriterierne gælder på samme måde, uanset i hvilken medlemsstat produkterne er fremstillet.
For virksomheder, der anvender mærket, kan de ændrede kriterier indebære, at visse produkter skal tilpasses, så de fortsat opfylder kriterierne, eller at mærket ikke længere kan anvendes for visse produkter. Overgangsperioden er blevet forlænget efter høring af de berørte fødevarevirksomheder for at give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Det behov for tilpasninger, der opstår, skal afvejes i forhold til offentlighedens interesse, som foranstaltningen har til formål at varetage, nemlig at fremme folkesundheden ved at vejlede forbrugerne mod sundere alternativer og bidrage til et sundere udvalg af produkter.
Hvis kriterierne ikke ajourføres, er der risiko for, at nøglehulssymbolet ikke længere afspejler den aktuelle videnskabelige viden og dermed bliver mindre nyttigt som vejledning for forbrugere og fødevarevirksomheder.
På denne baggrund og under hensyntagen til, at mærkningen er frivillig og anvendes uanset produkternes oprindelse, mener den svenske fødevarestyrelse, at de mulige begrænsninger som følge af ændringerne står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål på folkesundhedsområdet.
10. Henvisninger i grundteksterne: Grundtekster er blevet fremsendt i forbindelse med en tidligere notifikation:
2020/0396/S
11. Nej
12.
13. Nej
14. Nej
15. Ja
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu