Meddelelse 901
Kommissionens meddelelse - TRIS/(2026) 1285
Informationsprocedure EF - EFTA
Notifikation: 2026/9007/NO
Notification – Notification – Notifzierung – Нотификация – Oznámení – Notifikation – Γνωστοποίηση – Notificación – Teavitamine – Ilmoitus – Obavijest – Bejelentés – Notifica – Pranešimas – Paziņojums – Notifika – Kennisgeving – Zawiadomienie – Notificação – Notificare – Oznámenie – Obvestilo – Anmälan – Fógra a thabhairt
Does not open the delays - N'ouvre pas de délai - Kein Fristbeginn - Не се предвижда период на прекъсване - Nezahajuje prodlení - Fristerne indledes ikke - Καμμία έναρξη προθεσμίας - No abre el plazo - Viivituste perioodi ei avata - Määräaika ei ala tästä - Ne otvara razdoblje kašnjenja - Nem nyitja meg a késéseket - Non fa decorrere la mora - Atidėjimai nepradedami - Atlikšanas laikposms nesākas - Ma jiftaħx il-perijodi ta’ dewmien - Geen termijnbegin - Nie otwiera opóźnień - Não inicia o prazo - Nu deschide perioadele de stagnare - Nezačína oneskorenia - Ne uvaja zamud - Inleder ingen frist - Ní osclaíonn sé na moilleanna
MSG: 20261285.DA
1. MSG 901 IND 2026 9007 NO DA 08-05-2026 NO NOTIF
2. Norway
3A. Royal Ministry of Trade, Industry and Fisheries
Departement of Trade Policy
P.O. Box 8090, Dep
NO-0032 Oslo
Norway
3B. The Ministry of Children and Families
Department of Childhood, Youth and Familiy Affairs
P.O. Box 8036, Dep
0030 Oslo
Norway
The Ministry of Digitalisation and Public Governance
P.O. Box 8004, Dep
0030 Oslo
Norway
4. 2026/9007/NO - SERV60 - Internettjenester
5. Udkast til lov om indførelse af en aldersgrænse for brug af sociale medier
6. Sociale medietjenester, informationssamfundstjenester.
7.
8. Lovudkastet indfører en aldersgrænse for brug af sociale medier i Norge, således at børn først får adgang til sociale medier, når de fylder 16 år.
Formålet med loven er at beskytte børn mod de potentielt skadelige virkninger af sociale medier, se § 2 i konsekvensanalysen om de risici, der er forbundet med sociale medier, samt § 1 i lovudkastet.
De sociale medier, der er omfattet af loven, er informationssamfundstjenester, der giver brugerne mulighed for at oprette en profil og etablere kontakt med andre brugere, og som lagrer og formidler indhold, der uploades af brugerne, til offentligheden uden redaktionel kontrol af indholdet, jf. definitionen af sociale medier i konsekvensanalysens § 3.2 og § 2 i lovudkastet.
Der overvejes flere undtagelser fra aldersgrænsen, herunder for tjenester, der hovedsageligt tilbyder computerspil, køb og salg af varer eller tjenesteydelser, lukkede grupper relateret til uddannelses- og fritidsaktiviteter m.v., og digitale beskedtjenester, jf. § 3.4 i konsekvensanalysen og lovudkastets § 2, stk. 2. Undtagelserne vil blive taget op til overvejelse under EØS-høringsprocessen.
To alternative forslag er ved at blive sendt i høring i EØS: En med og en uden betingelse om skadelighed. Ministerierne overvejer, om aldersgrænsen kun skal gælde for skadelige sociale medier, jf. konsekvensanalysens § 3.3 og lovudkastets § 2, stk. 3, og § 4. Hvis ministerierne konkluderer, at der bør indføres et skadelighedskrav, kan dette føre til ændringer af de undtagelser, der er fastsat i lovudkastets § 2, stk. 2, da behovet for sådanne undtagelser kan blive mindre.
Loven finder anvendelse på sociale medietjenester, der er rettet mod det norske marked, eller som udbydes af enheder, der er etableret i Norge, se § 3.7 i konsekvensanalysen og § 3 i lovudkastet for lovens geografiske anvendelsesområde.
Der foreslås ingen sanktioner mod børn eller forældre for manglende overholdelse af aldersgrænsen.
Det forudsættes, at udbydere af sociale medier iværksætter passende foranstaltninger, herunder en privatlivsvenlig løsning til alderskontrol, der overholder EØS-lovgivningen, for at sikre, at den nationale aldersgrænse overholdes. Der er en formodning om, at aldersgrænsen kan håndhæves via forordningen om digitale tjenester, når denne forordning er blevet indarbejdet i EØS-aftalen og gennemført i norsk lov.
Det foreslås, at de nationale myndigheder skal fastlægge, hvilke sociale medier der i henhold til definitionen i loven skal være underlagt en aldersgrænse i henhold til national lovgivning, samt føre tilsyn med disse, jf. § 3.8 i konsekvensanalysen og § 5 i lovudkastet.
Ifølge børne- og familieministeriet og ministeriet for digitalisering og offentlig forvaltning er forslaget i overensstemmelse med EØS-retten, jf. § 4 i konsekvensanalysen.
9. Formålet med loven er at beskytte børn mod de potentielt skadelige virkninger af sociale medier. Det er en del af den norske regerings politik at beskytte børn på internettet. Se betænkning nr. 32 til Stortinget (2024–2025) for yderligere oplysninger om regeringens politik på dette område.
Ministerierne mener, at indførelsen af en aldersgrænse for brug af sociale medier indtil det år, hvor barnet fylder 16 år, er en passende, nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning og i overensstemmelse med EØS-retten, jf. konsekvensanalysens § 4.
9a. Formålstjenligt
Det norske sundhedsdirektorat har udarbejdet nationale retningslinjer for screening af børn. Det fremgår af disse anbefalinger, at børn under 18 år bør overholde aldersgrænserne og begrænse brugen af sociale medier. I betragtning af de risici, der er forbundet med brugen af sociale medier, som beskrevet i § 2 i konsekvensanalysen, mener ministerierne, at det ikke er tilstrækkeligt at nøjes med vejledning og andre oplysende tiltag. I dag har mange platforme en aldersgrænse på 13 år. Da platformene imidlertid kun har begrænset viden om brugerens faktiske alder, er dette ikke tilstrækkeligt til at beskytte børn.
Ministerierne mener, at indførelsen af en national aldersgrænse for brug af sociale medier er en passende foranstaltning til at beskytte børn mod de risici, der er forbundet med sociale medier. Den vil gælde for alle børn under aldersgrænsen og udgøre et mere præcist og effektivt middel til at beskytte børn. Når forordningen om digitale tjenester er blevet implementeret i norsk lovgivning, skal platformene sikre overholdelsen af aldersgrænsen i henhold til forordningens bestemmelser. Ministerierne mener, at dette vil sikre en passende beskyttelse af børn, selvom der kan findes tekniske midler til at omgå aldersgrænsen. Ministerierne understreger, at en aldersgrænse i sig selv ikke er tilstrækkelig til at beskytte alle børns rettigheder på sociale medier eller på internettet. Der henvises til ovennævnte betænkning nr. 32 til Stortinget (2024-2025) om regeringens politik på området.
9b. Foranstaltningen er nødvendig, da andre, mindre indgribende foranstaltninger har vist sig at være utilstrækkelige. Platform-udbyderne har i dag deres egne aldersgrænser, men ikke tilstrækkeligt effektive alderskontroller. Information til forældre, vejledning i skoler og krav til platforme om bedre rammer for børn har ikke forhindret mange børn under den anbefalede alder i at bruge sociale medier, jf. § 2. Erfaringerne viser, at det er svært for børn og forældre at modstå presset til at bruge sociale medier, når mange af deres jævnaldrende bruger dem. Skærmtiden er omfattende, og norske børn og unge rangerer højt i verden, når det gælder skærmtid, sociale medier og digital teknologi.
Den nuværende situation udgør en uacceptabel høj risiko for børn og unge, og staten har en positiv forpligtelse til at beskytte dem mod denne risiko. Der henvises til § 2 i konsekvensanalysen vedrørende de risici, der er forbundet med sociale medier. Ministerierne mener derfor, at det er vigtigt at iværksætte tiltag, der sikrer, at alle børn får en tryg opvækst i en digital verden. Viden om, hvordan digital teknologi påvirker børn, udvikler sig hurtigt, men halter stadig bagefter den teknologi, der præger børns hverdag. Ministerierne finder det derfor hensigtsmæssigt at følge et forsigtighedsprincip, så man sikrer, at børn i deres opvækst ikke udsættes for teknologi, der kan være skadelig for dem og deres udvikling.
Indførelsen af en aldersgrænse skaber klare rammer for brugen af sociale medier. Den vil også være en hjælp for forældre til at begrænse deres børns brug af sociale medier, da loven fastsætter klare grænser, der gælder for alle. Ministerierne finder det derfor nødvendigt at indføre en lovbestemt aldersgrænse for at mindske risikoen ved børns og unges brug af sociale medier.
9c. For at foranstaltningen kan være forholdsmæssig, skal fordelene ved at beskytte børn afvejes mod ulemperne for både børn, forældre, platforme og andre. Indførelsen af en aldersgrænse påvirker flere af børns menneskerettigheder, herunder retten til at udtrykke sig og retten til privatlivets fred. Ministerierne har derfor understreget, at loven ikke bør gå længere, end hvad der er nødvendigt for at beskytte børn.
For det første har dette betydning for, hvilken aldersgrænse der bør indføres: Aldersgrænsen må ikke være højere end, hvad der er nødvendigt for at beskytte børn. Aldersgrænsen bør være høj nok til at sikre, at børnene er modne nok til at beskytte sig selv mod de risici, der er forbundet med sociale medier. Der er ikke et stort vidensgrundlag til at fastslå det rette modenheds- og udviklingsniveau.
Vi har overvejet forskellige måder at fastsætte aldersgrænsen på, herunder om forældresamtykke skal tillades. Dette medfører en risiko for, at aldersgrænsen omgås, og at forældrene vil blive udsat for pres for at give børn, der ikke er modne nok, adgang til sociale medier, fordi deres venner har fået adgang. Vi er derfor kommet til den konklusion, at den mest effektive måde at beskytte børn på er at indføre en absolut aldersgrænse.
Vi foreslår, at aldersgrænsen fastsættes til det år, hvor barnet fylder 16 år. Det betyder, at brugen af sociale medier udskydes til det år, hvor man starter i gymnasiet. På det tidspunkt er børn generelt mere modne og bedre rustet til at bruge sociale medier. Ved at fastsætte aldersgrænsen ud fra det år, hvor man fylder 16 år, i stedet for den nøjagtige fødselsdato, kan man muligvis mindske udelukkelsen af børn inden for samme årgang.
For yderligere at sikre, at loven er rimelig, overvejer vi at indføre et krav om, at aldersgrænsen kun skal gælde for skadelige sociale medier, se § 3.3 i konsekvensanalysen. Dette kan bidrage til, at foranstaltningen ikke omfatter sociale medier med lav eller meget lav risiko, såsom sociale medier, hvor unge anbefaler film og bøger. Derudover foreslås der en række undtagelser fra aldersgrænsen for at sikre, at foranstaltningen ikke går længere end nødvendigt, se afsnit 3.4 i konsekvensanalysen.
Indførelsen af en aldersgrænse kan potentielt føre til utilsigtede konsekvenser, såsom øget brug af uregulerede platforme eller omgåelse af alderskontrol. Ministerierne finder det imidlertid både hensigtsmæssigt og vigtigt at indføre en aldersgrænse, og at dette kan have en normativ virkning. Eventuelle ulemper ved at indføre en aldersgrænse skal også vurderes i forhold til den nuværende situation, og efter ministeriernes opfattelse er de risici, unge udsættes for i dag, ikke bæredygtig.
Ministerierne antager, at platformene vil foretage alderskontrol på en måde, der beskytter privatlivets fred og i øvrigt er i overensstemmelse med EØS-retten, og at dette ikke vil være byrdefuldt for platformene at udføre.
10. Henvisninger til grundtekster: Der foreligger ingen grundtekster
11. Nej
12.
13. Nej
14. Nej
15. Ja
16.
TBT-aspekt: Nej
SPS-aspekt: Nej
**********
Europa-Kommissionen
Kontaktadresse Direktiv (EU) 2015/1535
email: grow-dir2015-1535-central@ec.europa.eu
